Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

215 Capital, hvisaarsag det mindre er at befrygte at Nogen letsin- digen fkulde begynde paa samme, saasom Garvernes, Mollernes, Brændeviinsbrændernes og Jsenkræmmernes og endeligen c) de, som forfærdige Handels Gjenstande, og derfor ere afhængige af Conjunkturene, som dog alligevel bestandig pludseligen kunne bevirke en Forstyrrelse i Ligevægten mellem Afsætningen og Pro- duktionen, saasom Dugmagecnes, Toimagernes, Vævernes, Bødkernes, Handskemagernes og Lobakspindernes. Med Hensyn til alle andre Laug gives de« Be- stemmelse, at de efter 20 Aars Forlob, den 1ste Ja- nuar 1880 skulle være hævede *). Bagerlaugets Afslur- ning ophæves, dog saaledes at nye Bagerier i de forste 20 Aar ikke kunne anlægges uden Bevilling, af hvilke der aarligen ud- stedes et vist Antal **). *) Hvis de oven foreflagnc Bestemmelser ikke siulde befindes hen sigtsmæssige, kunde de maaflce ombyttes med de i Norge ved tagne, nemlig at ethvert Lallg ophorer, naar a) enten samtlige dets nuværende Mestere, eller de tilbageværende af disse ere enige om at hæve det, eller b) naar de nu for Tiden værende Mestere i samme enten ere dode eller udgaaede af Lauget. **) For det Tilfældes Skyld at det mod Forventning stride vise sig, at Eierne af de 55 kjobenhavnfle Bagergaarde, (thi et saa- dant Antal Bagergaarde findes der i Kjobenhavn, og da der t Aaret 1811 kun var 49, maa der altsaa siden Aaret 1806, da den sidste Fastsættelse as de kjobenhavnfle Bagergaarde An tal til 50 skete, være udsteedt Bevillinger til Anlæg af nye), flulve have en Ret til at fordre, at der ikke maa siee nogen Forøgelse af Bagergaardenes Antal (jvfr. S. 104), og det som Folge heraf siulve findes fornodent paa Ven ene Side paa engang at hæve Bagerlaugets Asflutning, men paa den anden Sive lib lige at erstatte de 55 Bagermestere det herved lidte Tab, (Noget hvorpaa Man dog i en Deel andre Stater ikke ved lignende Lej- lighed har indladt sig), bemærkes det, at i de sorfte 10 Aar burde der formeentligen ikke være nogen Tale om EkOatning,