Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

214 Na ar der i en Kjobstad er Laug paa en Næringsgreen, kan Ingen erholde Borgerskab paa samme uden forst at være optagen i Lauget. Nogle enkelte af Laugene ophæves strap *), nemlig a) de, som forfærdige Gjenstande, der kttn attraaes i en ringe Mængde, og som derfor kun tælle nogle faae Medlem- mer, saasom Svcrdfegernes, Blytcekkernes, Feldberedernes, Kan- destobecnes og Knapmagernes, af hvilke intet for Dkeblikket tæl- ler over 8 Laugsmestere; b) de, hvis Drift fordre en betydelig sidste til en LCresrettighed, som til Er. i Preussen. Det nær- mere herom horer til Communalvaseneis Sphcere og forbigaaes derfor her. *) For at berolige Forsvarerne af den saakaldte historifle Ret, be- mærkes det, at der i alle gamle „Handwercksrechte" blandt Lands- herrens Rettigheder anfores den at ophæve Laugene; (jvfr. til Er. S. 102—115 i Ortloffs, og S. 58—65 i Weissers S. 21 nævnte Skrifter); hvilket den prcussiste Landret ogsaa udtrykkeli- gen omtaler. Erempler paa at Landsherrerne ogsaa ofte have gjort Brug af denne Ret, ere alt anførte S. 134, 135, og in specie bor det her erindres at Christian den 4de i Aaret 1613 aldeles hævede Laugsvcesenet, og at dettes Afskaffelse oftere senere har været under Qvcesticn. Laugsartiklerne ere nemlig ikke af no- gen anden Natur end de andre almindelige Love og Anordninger, der ophæves naar Lovgiveren finder det tjenligt, og der er aV- deles Jntet i deres Oprindelse eller Form, som kan berettige til at ansee dem som Privilegier; og om vi endogsaa vilde forud- sætte at de burde betragtes som saadanne, da ere de ikke con- firmerede hverken af Frederik den 5te, Christian den 7de, Frede- rik den 6te eller Christian den 8te, og vare derfor selv i saa Tilfælde uden Gyldighed. Men selv uden Hensyn til alt det Anførte vilde det jo være hoist ecnsidigt kun at tænke paa om Laugsvæsenets Ophævelse ikke mutigen skulve gjore et Indgreb i det ubetydelige Antal Laugsmesteres Rettigheder, men ikke at tænke paa at Laugsvcesenet er en aabenbar Retskrccnkelse saavel med Hensyn til alle Statens øvrige Nndersaatter svin til de kommende Generationer.