Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

213 ferne for den Noeringslovgivning, som for Die blikket maatte ansees som den rigtigste, ville imidlertid, efter de Anskuelser som Forfatteren af dette Skrift nærer, være folgende *): Udenfor Kjobstoedernes Grund bor Enhver, med eller uden Medarbeidere, kunne ernære sig af hvilkensomhelft Næringsdrift han vil og fan, og Indførsel af Haandværksarbeide fra Landet til Kjobstædcrne bor være fri. Noeringsdrivende, der ikke boe længere end en Miil fra en Kjobstad, skulle, mutatis mutandis, være de samme Byrder underkastede, som de, der drive lige Næring i Kjobstæderne **). Vorgerffabsbrev meddeles for Fremtiden gratis, og Enhver der erholder samme svarer saameget mere i aarlig Næringsskat end de Noeringsdrivende, der have betalt deres Borgerbrev, som 6 Procent, (nemlig 4 pCt. i Rente og 2 pCt. i Amortisation) af det Borgerbrevet efter Næringens Beskaffenhed i Et og Alt vilde have kostet, vilde udgjore ***) dog saaledes at det staaer En- hver frit for at aflose denne Forhoielse i Næringsskatten ved Erlæggelsen af det 20dobbelte Capitalbelob ****). *) Ved Ansorelsen as de ovennævnte Grundbestemmelser er der væ- sentligst kun taget Hensyn til hvad der i det Bestaaende maatte onfles forandret. **) At Haandvcerksdrist paa Landet er tilladt i flere af de Stater, i hvilke der endnu ikke finder Næringsfrihed Sted,*saasom i Bai- ern, Würtemberg og Norge, vil Læseren erindre fra det i syvende Afsnit Anforte. ***) Medens for Vieblikket den, der opsiger sit Borgerflab for at tage et andet enten paa en anden Næring eller paa et andet Sted, taber den engang for Borgerskabet betalte Capital, vil han, naar Sagen ordnes paa den ovenanførte Maade, i sligt Tilfcelve Zn- tet tabe, men da blot betale det Rentebeløb, som han ikke længere svarer af det opsagte Borgerstab, for det nye. *■*=**) Det næste Skridt vil da være at herve den uadstillelige For- bindelse mellem Næringsdrift og Borgerret, og at gjore denne