Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

212 Man pa a Grund of den grændselose Forvirring, hvori det Hele befandt sig, ikke kunde tage det vedborlige Hensyn til den En- kelte, ligesom de dybe Saar ogsaa fordrede kraftige Midlers oieblikkelige Anvendelse. Desuden maa det erindres, at det som efter de statsoekonomiske Theorier er rigtigt naar alle de offent- Ikge Forholds Organisation ere som de bor være, ikke er det naar der i mange Henseender ved kunstige og forstyrrende Midler er indvirket paa deres naturlige Gang, og at Industrien og hvad der angaaer samme derfor aldrig bor betragtes som noget iso- leret Staaende i Statslivet, men at der bor være Harmoni i det Hele. Men i Danmark er det saare langt fra at dermed Hensyn til vore ovrige Forhold finder nogen statsoekonomisk Normaltilstand Sked. Vort Communalvæsen er endnu ikke ud dannet; vore Told- og Handelssystemer lade meget tilbage at onske, og selv vore Landboforhold, som dog er vor glimrende Side, ere endnu ikke frie for alle hemmende Baand, faa at det ikke kan siges, at det er Forholdenes naturlige Gang, der for Dieklikket regulerer Antallet paa dem, der vælge de forskjcllige Erhvervsgrene, hvoraf Folgen atter er, at en for pludselig, og for tilsvarende Reformer i beslægtede Forhold forudilende Fjer- nelse af alle Skranker i en enkelt Retning, let kunde fremkalde et Misforhold. At Mait paa den anden Side vel maa vogte sig for ved den omhandlede Reorganisation at vise for stor en Wngstlighed, er aabenbart; thi en saadan er de fleste Refor- mers Grav. Naar Man nu vilde epkaste det Sporgsmaal, hvilken Tin- genes Orden der da i Danmark maatte ansees for den hen- sigtsmæssigste kil at danne en Overgang til en fuldstændig Næ- ringsfrihed, og hvis Indførelse vi for nærværende Tid maatte onske, da vilde Svaret paa Grund af Individualiteternes For- skjellighed, vistnok neppe blive det samme. Grundbestemmel-