Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Slags ved denne Leklkghed forefaldende Udgifter *), saasom Be-
taling til de Mestere, der have Tilsyn med at paasee at Mesterstyk-
ket forfcerdkges uden Hjelp, Jndffrkvnkngspenge til Laugskassen og
til Oldermanden, undertiden ogsaa til Laugsskriveren og fl. a.
Mestersonner og de, der gifte sig med Mesterdsttre eller Me-
sterenker, nyde paa de fleste Steder ikke ubetydelige Fritagelser
med Hensyn til de Betingelser, hvis Opfyldelse Lauget ellers for-
drer af dem, der ville optages som Medlemmer af samme **).
*) Disse Afgifter vare paa mange Steder meget hoie. Saaledes
. var Afgiften til Laugskassen ved mange Laug i Frankrig 500
Livres, ved enkelte endog 1000, og desforuden skulde den nye
Mester gjore et Gilde for alle de ældre.
**) Paa enkelte Steder vare Mestersonner ikke bundne til nogen Læ-
retid. Saaledes kunde til Er. Tommersvende i Lyon forft blive
Mestere naar de havde tjent som Dreng og Svend i 12 Aar, og
de betalte da i Afgift til Laugskassen 300 Livres; men Mester-
fenner betalte kun 25 Livres og vare ikke bundne til nogen Læ-
retid. Ved andre Laug kunde Mestersonner indskrives i Buggen
som Lærlinge ved Lauget. Mestersonner og de, der ægtede en
Mesterdaiter eller Mesterenke, vare ogsaa sritagne kor den nys--
omtalte Muthen. Mestersonner ere ogsaa paa de fleste Steder
sritagne for Vandring og begunstiges endnu i Almindelighed med
Hensyn til det Antal Aar, de stulle have tjent ved Lauget og
med Hensyn til Mesterstykket. Ved enkelte Lang fandt i ældre
Tider endog den Bestemmelse Sted, at kun den, der ægtede en
Mesters Datter eller Enke, kunde optages i Lauget. Kun naar
der ingen saadan fandtes, eller naar de forhaandenværende ikke
viloe have ham, (hvilket ikke saa let skete, da de ved et saa-
dant Afflag mistede al Ret til senere Giftermaalsforsorgelse),
var Mesterkandidaten fri for denne Forpligtelse. I Hertugdøm-
met, Slesvig, hvor denne Usiik fandt Sted paa flere Steder,
blev samme forbuden ved en Frdg. af 9de Febr. 1756 „die Ab-
stellung verschiedener Misbräuche bei den Handwerkszünften be-
treffend." Ogsaa i flere danske Laugsartikler findes der for-
ftjellige, nu ophævede, Begunstigelser for Mestersonner.
2