Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

IK Mesterenker have desuden Ret til efter Mandens Dod at fort- scette Haandvcecket ved Hjelp af en Mestersvend, og nyde i saa Henseende forfljellig Begunstigelse og Bistand af Lauget. Ved de fleste Laug er der ved forskjellige Bestemmelser sorget for at den ene Laugsmester Intet kan foretage, som kunde være til de andre Laugsbrodres Skade, og det er saaledes i Almin- delighrd forbudet dem al dadle deres Laugsbrodres Arbeide; ved hemmelige eller aabenbare Midler at soge at tilvende sig an- dres Arbeide; at fravende en Laugsbroder hans Svende; at fortsætte Arbeide, som en anden har begyndt, inden denne er be- talt, ja stundom endog hvilketsomhelst af en anden Mester paabegyndt Arbeide; at opkjobe Malerialier saaledes at det bliver vanskeligt for de andre Mestere at erholde samme *), o. s. ft. Derimod ere de i ældre Tider saa hyppige Bestcm- melser om hvorledes Mesterne flulde udove Haandvcerkets Drift, til Ex. om hvormange Drenge og Svende de maatte holde **), om hvad Priis de maatte tage for deres Arbeide, om hvad Be- skaffenhed dette maa have, af hvad Redskaber de maatte betjene sig til dels Forfcerdigelse, om hvad Len de maatte give Sven- dene, og hvad Betaling de maatte give for raae Materialier o. a. l. udenlandste Laugsartikler bestemme endogsaa, at ingen maa kiobe Materialier, paa hvilke en as hans Medbrodre har gjort Bud. Bed enkelte er det endogsaa Borgerne formelig forbudet at seelge visse Materialier til andre end til Laugets Medlem- mer. Tilsvarende Bestemmelser findes i de kjobenhavnfle Gar- veres og Bødkeres Laugsartikler. **) Hele Skrcedderlauget i Paris turde til Ex. efter dets Reglement af 1655 kun antage 10 Lcerlinger aarlig. Det Almindelige var at Mesterne kun maatte have een Læredreng, og Laugsartiklerne bestemte ofte, at de, naar denne var udlært, flulde vente et vist Antal Aar, inden de turde antage en ny.