Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
19 l den senere Lid paa de fleste Steder *) vegne for den nyere Tids Oplysning, der saagodtsom overalt har bevirket betydelkge Indskrænkninger i Laugstvangen; og det samme er ligeledes Til- fældet med det temmelig betydelige Antal hoist besynderlige Laugsvedtægter, eller rettere Laugsfordomme, hvis Overtrædelse straffedes med at blive sat i Laugets Band, eller som det kald- tes „gescholten" **). *) I Rom straffes Bagerne naar de bage Brsdet stsrre end efter den derom tagne Bestemmelse, og i de fleste smaae Kjobstæder i Hertugdømmet Sachsen flagte Laugsmesterne i en vis Orden, saa at ingen tør slagte før alt hans Forgjengers Kjød er ud- solgt, og paa samme Maade gaaer blandt Bagerlaugets Meftere sammesteds Ret til at have Bageruge og Udsalg paa Byens of- fentlige Bænke paa Omgang. For Aaret 1803 fandt en lignende Indretning Sted blandt Kjøbenhavns Bryggere. Enkelte frem- mede Laugsartikler forbyde endogsaa Mesterne at flutte Accord om Prisen for et Arbeides Fuldendelse i dets Heelhed, til Er. angaaende Betalingen for Opforelsen af en Bygning, og fore- strive at Accorden sial sluttes stykkeviis for at det kan paasees, at Vedkommende ikke gjor Arbeivet billigere end hans Laugs- brodre. 0 At have fortsat et af en Anden begyndt Arbeide, nedfljaaret en Selvmorder, dræbt en Hund eller Kat, drukket af Glas nrev een af de saakaldte Uærlige, ægtet en Datter af en saadan, brugt sin Kone eller Datter til Svendearbeive, lagt en Steen til en Bygning der opfortes paa en ophævet Kirkegaards Grund, o. a. L, var nok til ved visse Laug at blive „gescholten". Virkningen af en saadan Banlysning var at ingen Svend maatte tage Ar- beide hos Vedkommende; at han ikke turde komme til Laugsmo- derne; kun turde have Bod paa Markederne i tre Skridts Af- stand fra de andre Meftere o. a. dl., saalcenge indtil han ved Penge og Bod havde udsonet sin Brode En Uflik, som i ældre Dage heller ikke var sjelden, var at Svendene banlyste enkelte Meftere og hele Stæder under haarde Straffe hvis nogen tog Arbeide sammesteds. En saadan Banlysning, til hvilken ve ube- 2*