Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
20 Svendene ved Lauget have paa mange Steder deres re- gelmæssige Sammenkomster i deres saakaldte Herberge eller For- samlkngshuus, deres Formand, som i Almindelighed kaldes Old- gesell, og deres Kasse, til hvilken enhver Svend maa yde regel- mæssige Bidrag af sin Fortjeneste til syge Svendes Understot- telse og til Bestridelsen af Vegravelsesomkostningerne ved af- døde Svendes Jordefærd. Paa Herberget er det at de tilvan- drende Svende melde sig hos Oldgesellen for at faae Arbeide * *), og denne underretter da Oldermanden, hos hvem de Mestere der ville have Svende melde sig, om de ledige Svendes Antal. Foruden disse Bestemmelser, der maae ansees som det eu- ropoeiske Laugsvæsens Grundformer, fandt der t ældre Tider, og finder tildeels endnu, en Mængde for de enkelte Laug særlige Bestemmelser Sted i de forffjellige Lande, af hvilke en Deel, i Særdeleshed af de nu afskaffede, indeholde saa store Misbrug tydeligste indbildte Fornærmelser kunde give Anledning, kunde kun hæves ved langvarig Corresponvance med flere Svendelader i de storre Steeder, ved hvilken Lejlighed der da som oftest blev sendt Deputationer af Svende til Underhandling, hvilke gjorde Reisen paa den banlyste Stads Bekostning og maatte modtages med store Æresbeviisninger og Ceremonier. I Danmark er al stig Sammenrottelke af Svendene nu under de streengeste Straffe forbuden ved Frdg. 21de Marts 1800, som just er foranlediget af en Commission, der blev nedsat i Anledning af nogle ikke ubetydelige af Svendene i Kjobenhavn i Aaret 1794 foranledi- gede Uroligheder. *) En i gamle Dage almindelig Skik var at den ankommende Svend naar han traadte ind i Herberget maatte hilse Herbergs- faderen med den saakaldte „Gruß" eller „Spruch", det vil sige et Sammensurium af alle Slags technifle og andre Floskler, hvoraf ethvert Laug havde fin, og hvis han feilede i Fremsigelsen af denne Gruß fik han intet Arbeide der paa Stedet, men der blev opgivet ham en anden Stad, hvor han siulde gaae hen og lære at citere sin „Gruß".