Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Svendene ved Lauget have paa mange Steder deres re-
gelmæssige Sammenkomster i deres saakaldte Herberge eller For-
samlkngshuus, deres Formand, som i Almindelighed kaldes Old-
gesell, og deres Kasse, til hvilken enhver Svend maa yde regel-
mæssige Bidrag af sin Fortjeneste til syge Svendes Understot-
telse og til Bestridelsen af Vegravelsesomkostningerne ved af-
døde Svendes Jordefærd. Paa Herberget er det at de tilvan-
drende Svende melde sig hos Oldgesellen for at faae Arbeide * *),
og denne underretter da Oldermanden, hos hvem de Mestere
der ville have Svende melde sig, om de ledige Svendes Antal.
Foruden disse Bestemmelser, der maae ansees som det eu-
ropoeiske Laugsvæsens Grundformer, fandt der t ældre Tider, og
finder tildeels endnu, en Mængde for de enkelte Laug særlige
Bestemmelser Sted i de forffjellige Lande, af hvilke en Deel,
i Særdeleshed af de nu afskaffede, indeholde saa store Misbrug
tydeligste indbildte Fornærmelser kunde give Anledning, kunde
kun hæves ved langvarig Corresponvance med flere Svendelader
i de storre Steeder, ved hvilken Lejlighed der da som oftest blev
sendt Deputationer af Svende til Underhandling, hvilke gjorde
Reisen paa den banlyste Stads Bekostning og maatte modtages
med store Æresbeviisninger og Ceremonier. I Danmark er al
stig Sammenrottelke af Svendene nu under de streengeste Straffe
forbuden ved Frdg. 21de Marts 1800, som just er foranlediget
af en Commission, der blev nedsat i Anledning af nogle ikke
ubetydelige af Svendene i Kjobenhavn i Aaret 1794 foranledi-
gede Uroligheder.
*) En i gamle Dage almindelig Skik var at den ankommende
Svend naar han traadte ind i Herberget maatte hilse Herbergs-
faderen med den saakaldte „Gruß" eller „Spruch", det vil sige
et Sammensurium af alle Slags technifle og andre Floskler,
hvoraf ethvert Laug havde fin, og hvis han feilede i Fremsigelsen
af denne Gruß fik han intet Arbeide der paa Stedet, men der
blev opgivet ham en anden Stad, hvor han siulde gaae hen og
lære at citere sin „Gruß".