Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

21 at Man uden Historiens troværdigste Vidnesbyrd ikke vilde have troet, at de virkelig havde fundet Sted. Den, der ffulde onffe noiere Underretning om disse særligere Bestemmelser, og om disse fornemmelig i de senere Decennier ophævede Misbrug, (af hvilke en Deel alt ere nævnte og flere leilkghedsviks i det Fol- gende skulle blive det), henvises til folgende Skrifter: Weis- ser: Das Recht der Handwerker, (a: Systematisk Fremstilling af de Lovbestemmelser og Retssædvaner, der angaae Haandvær- kerne som saadanne), Ulm 1823, speciellere med Hensyn til Würtemberg. Ortloff: Das Recht der Handwerker, Er- langen 1803; fornemmelig med Hensyn ti! Preussen, Sachsen og Brunsvig. Frick: Abhandlung vom Rechte der Handwer- ker, Göttingen 1802. Skbenkees: Bemerkungen zum Hand- tverksrecht, i 4de Deel S. 225 og 5 te Deel S. 221 af hans „Beiträge zum deutschen Recht"; og Keulenkampf: Das Recht der Handwerker und Zünfte; speciellere for Hessen, Mag- deburg 1804. I disse Skrifter findes desuden en Mængde ret interessante Curiosa, der kunne tjene til Skildring af For- tidens Sæder og Skikke, og hvad Weissers Skrift angaaer, da indeholder det en ganske mærkværdig Mængde Citater af gamle Laugslove. En Samling af saadanne Laugsartikler har Ort- loff udgivet under Titel af Corpus juris Opificiarii oder Sammlung von allgemeinen Jnnungsgesetzen, 2te Ausgabe, Erlangen 1820. — Hvad Kundskab om Schweizs Laugsvæsen in specie angaaer, henvises til: Neue Verhandlungen der schweizerischen gemeinnützigen Gesellschaft über Erziehungswesen, Gewerbfleiß und Armenpflege, 5D. S. 162—318. Hvad Sach- sens angaaer, til Herolds „Die Rechte der Handwerker und ihrer Innungen nach den im Königreiche Sachsen gültigen Gesetzen," Leipzig 1835. Med Hensyn til Laugsindretningen t de osterrigske Stater til Kopetz's oesterreichische Gewerbgesetzkunde.