Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

22 Hvad Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen angaaer til R e y- nabers med Anmærkninger og Tillæg forsynede Oversættelse af Fricks nysnævnte Haandvcerksret, og til Schraders Lehrbuch H, 510—512, 516—530. Hvad Frankrigs forhenværende Laugs- forfatning angaaer fornemmelig til Kleinshrods: Neber die Be- förderungsmittel der Agrikultur und des Gewerbwesens in Frank- reich 1829, og Chaptal sur l’industrie fran^aise, Lden Deel, S. 299 -341. Nogen Underretning vil ogsaa kunne findes i Says Cours d’économie politique, III. S. 248—280. Om Englands forhenværende Laugskndretninger, hvis de kunne kal- des saaledes, har Kleinshrod anfort en Deel i sin: Gros- brittannkens Gesetzgebung über Gewerbe, Handel und innere (5ommuni'kationsmi'ttel, Stuttgard 1836. Tredie Afsnit. hvorledes Laugsveelenet i Danmark har udviklet fig, og om de Forandringer, det til torskfeUige Tider har undergaaet, inden det er kommet paa Let Standpunkt, paa hvilket det tor Oiebtikket befinder tig. At der allerede i Hedenolden har været Gilder i Norden synes uden for al Tvivl; ja vor lærde Historiker Gram antager endogsaa, at det er fra Norden at hele Gildevcesenet har sit Udspring. Efter Chriftendommens Indførelse erholdt disse Gil- der, som oprindelige» kun vare Foreninger til at befordre Ben- skab og gjensidig Hjelp og Forsvar samt selskabelige Sammenkom- iter, tillige religkeuse Formaal, og i Tidernes Lob kom endogsaa