Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
25 væsen kan siges at have begyndt at uddanne sig. Folket var imidlertid endnu for vandt til Næringsfriheden, og der var endnu for meget tilbage af den gamle Frihedsfølelse til at delte i Be- gyndelsen ffulde kunne have nogen betydelig Fremgang, og ffjondt vi under Erik af Pommern finde temmelig tydelige Spocr til at kun Medlemmerne af Haandværksgilderne vare berettigede til Haandvcerksdrift *), og til at det ene Haandværk ikke maatte gjore Indgreb i det andets Næring **), saa hedder det dog ud- trykkelig i 5te Capitel af Christian den 1stes Privilegier for Odense: ,,at hwer mau maa bierghe sigh i hvilke maatlie han best kan, i swo matle at hwer gör i *) Dette synes at fremlyse, naar Man samnrenholder Art. 23, 24 og 25 af Erik af Pommerns Stadsret for Kjobcnhavn, hvor det hedder: „Hvo som land og for ih aa alt gjöre barne- skoe, thett er lofl'uit (tilladt), oc gjelde tlier inthet fore. Item. Suder er loffuit at kjöbe huder oc Skind till dc- ris Torffue, oc böde ther inthet fore. Item. Thett er huer Bager loffuit at buge saa lit som hand wilj“ med Cap. 3 i samme Konges Privilegier for Kjobcnhavn, hvor det hedder: Item hwo ther i nogher köpstadh nokct af thisse fornefnte æml eik* wil winne, som the lalle theræ lagb, tha seal l han g-ytie for sin indgang i æmbedet swo niekit mos han gyuer byen tha han worther byman, oc ey nicer. **) Det hedder nemlig i Cap. 1 af Erik af Pommerns Privilegier for Kjobenhavn: alle embitzmæn (Haandværksmænd) bierghe sik oc nære af there æml) ed c, swo som er, at burght-re ur byniæn, the som eke swodanne embede have, som her- efter næfnes, the berghe sik meth there kopmanskap oc niet there brygning oc swodan köpmiins handlhering, ba- ghere berghe sik aff sinn baghning, Sudere af hans sdio- g-eruing, Smidt af huns smedhegerning, Guldsniidh all* hans æmbede, Skrædere aff hans embede, Irenibere aff sit t'inbede, Skilinere aff sit embede, oc særdelis alle em- bitziuæn, ee hval emhede the helst haue, at hwer liiere berghe sik aff sit embede.