Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
26 wer skat oc thynge elfter theth som hau haffver em- belhe (Haandveerk), gotz oc handthering till." Christopher af Baiern gav ogsaa Magistraten i Kjobenhavn Ret til at ophæve ethvert Laug, som den maatte ansee for skadeligt *), og Christian den 3die hævede Forpligtelsen til at gjsre Mester- stykke, som fra Kong Hems's Tid af var begyndt at blive ind- fsrt **). Alle Datidens Love sætte vgsaa Gilderne strengeligen under Dvrighedcns Opsyn og Befaling. Da Gilderne imid- lertid selv forfattede deres Skraaer, (hvorfor de ogsaa pac» Latin kaldes leges conventuales), og derpaa senere sogte om Kon- gens Confirmation paa samme, og da Datidens Begreber cm *) Det hedder nemlig i Cap. 3 i denne Konges StadSret for Kjs- henhavn: Item. Finnes oc nogher gyltle eller samfund, hwat helder the er nu optagne af nogher partii eller oc her effter uptaghes, the som foghed, burgemestere oc radhit kune pröue at unutthige ære og byen til skadhe, swodane gilde eller samfund schule foged, burgemestere och radhit haae full Macht at forbiuthe oc <iff at legge uden hwer mants gensielse. **) Den sidste Artikel i Christian den 3vies coldingfle Reces lyder nemlig saaledes: Oc efftersom titt oc offte bcklagitt er tor Oss, at nuar nogen ung EniLitzmand som sitt Handwerk lert hauffuer oc seg will nedersefte oc tage for s cg sielff, t hil bliffticr hann om af the Gamble wegret at komme uti Laugit met mindre end hand tilforne skal gi ore sit Me- sterstykke oc tlier udoffuer beswergica ni c tt Giestebud oc aøden stor Beswerring, som hannom paaleggis, oc there- for findis udi Rigett faa Hantdwerckafolck, som nogit lunde; tha wille Wii thet her effter saa holditt haffue, att ingen Embitzmand skall hereffter Lcswcrgies inett Mesterstykke at giörc, icke helder att giffue ud i Em- bedet mere end en Galden, oc skal hereffter icke for- hindres att komme udi Embedet om hand ellers er god for silt Hanttwerck. Artiklens Slutning forudsætter imidlertid Dulighedsprove, og dens Bud er ogsaa neppe blevet overholdt.