Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

28 og bo, dog undertagett Groffsmeder, Tommermeiid, Mu- remestere, Skintiere, Skredere som sy Wadmel, oc seal ingen Skomagere boe paa Landsbyerne, som giöre Sko oc selgie til Forprang. Forbuddct mod Handel paa Landet blev ligeledes gjentaget af Christian den 3die, saavel i Recessen af 1536 som i den coldingske Reces Art. 33 og 34; men da ingen Straf sammesteds fastsættes for Overtrædelsen, er For- buddet neppe blevet efterlevet. Hvorvidt iovrigt Haandværksr gilderne i Tidens Lob have drevet deres Misbrug er ikke godt ot sige, da Historien herom saa godt fom Intet beretter, men at det ikke har været i nogen ringe Grad maa Man antage, eftersom Christian den 4de i Aaret 1613 fandt sig foranlediget til aldeles at ophæve Haandvcerksgilderne og at forbyde og af« fiaffe alle Skraaer og Laugsretter ved en Frdg. af 18de Juni s. A., i hvilken det hedder, at „formedelst den store Uffikkelighed og Modviilighed her udi Riget med Haandvoecksfolk og Andre som Skraaer og Laugsret have, idet de paa del hoieste besvære Undersaatterne med hvad de hos bennem skulle lade gjore og forarbeide, og ellers deres Vare dennem oversætte, saa de ikke for et billigt Værd det, de skulle kjobe, til sig forhandle kunne bekomme *), hvortil deres Skraaer og Laugsret dennem Anled- ning giver, efterdi enhver her udi Riget sin Næring og Haand- vcrrk ikke maa bruge, med mindre de forst have vundet Lauget med stor Bekostning: da paa det dertil kan skaffes noget Raad og Middel udi Tide, stal strengeligen og alvorligen være for- budet alle Skraaer og Laugsrette i Danmark, og skal det være enhver Haandvcrrksmand eller anden, som agter sig her i Riget *) Og dog havde Christian den 3die fastsat Tart for de fleste Haandværksartikler. Ifr. Recessen af 1540 Art. 13 og fol- gende, hvilke som et Curiosmn vel fortjene at eftersees. En