Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

31 vens Lid ikke fleet nogen vcesenlig Forandring; thi vel havde der efterhaanden i Aarenes Lob indsneget sig en Deel Misbrug; men disse vare, (eftcrat Frederik den 3die efter Souverainite- tens Indførelse flere Gange havde udstedt Befaling til det da- værende Statscollegium cm at gjsre deres Afskaffelse og Laugs- lovenes Revision til Gjenstand for deres Overvekelse, og der- om at afgive Betænkning *), blevne afskaffede ved en af Chri- stian den 5le udstedt Frdg. af 23de Decbr. 1681 om Laugene ubi Kjobstæderne i Danmark og Norge, der, som det i sammes Præmisser hedder, udkom „for at afskaffe adskillig- Anordninger, som tvertimod Loven, Recessen og andre Forordninger, især dem af 1613, 1621 og 1622, i Laugene i Kjobenhavn ved Ti- dens Længde sig havde indsneget, hvorved Gud fortornedes, stor Ddselhed foraarsagedes og Haandværksfolkene med unyttig Om- kostning besværedcs, og Tiden, som de til deres Næring skulde bruge, unyttig bortspildtes." Ved denne Anordning var Lov- givningen om Laugsvcesenet fort tilbage til de af Christian den 4de for samme udkastede og nylig omtalte Grundbestemmelser, med Undtagelse af, at Anordningen som Betingelse for Ned- sættelse fordrede Mesterstykke eller Dulighedsprove. I Chri- stian den 6tes et Par Aar senere udstedte Danske Lov hedder det derfor i 3—7—1 paa samme Maade som i Christian den 4des Frdg. af 1613, at den, der vil nedsætte sfg og drive Haandvoerk og Haandtering, blot stal have nodig at anmelde det for Magistraten, som da derom stal underrette Oldermanden for det vedkommende Laug, „og skal saa den, som saaledes er antegnet, maae bruge den Haandtering eller Haandværk uden nogen videre Antegnelse eller Samtykke." „Jovrkgt", hedder det *) Noiere Underretning om de ovennævnte Befalinger og om Stats- collegiets Betænkning findes i Nrsteds Haandbog, 3die Bd. S. 302.