Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

30 væxt h-rkomme, og vi dog befinde dennem ikke i disse Lande fem andre at være i Svang, synderlig for Mangel af gode Svende, da have vi ved den Leilighed naadigst vel ovecveiet rt.), ved hvil- ken Haandvæcksgilderne arter bleve oprettede under Navn af „Laug". Nogen væsenlig Indskrænkning i Næringsfriheden skete der imidlertid ikke herved; thi for at blive Medlem af Lauget behøvede Man hverken at have staaet i Lære eller at have gjort Mesterstykke, og Optagelsen var ikke forbunden med Omkostninger, men den fom vilde nedsætte sig, behøvede blot at anmelde det for Magistraten, som atter meddelte det til Oldermanden *), og Ingen maatte forbydes at bruge sit Haand- værk uden han begik nogen uærlig og lastelig Misgjerning. Al Forening om de Varers Kjob og Salg, som angik Haand- værket, blev forbudet. Hvert Laug stulde have sin Oldermand og sir Laugshuus, hvor dets Forsamlinger skulde holdes, og som et Hovedformaal blev det Laugene opgivet i de af dem forfat« tendes Vilkaar eller Laugsartikler noiagtigen at bestemme Me- siernes, Svendenes og Læredrengenes gjensidige Rettigheder og Pligter. I denne Tingenes Stilling var der endnu paa Lo- *) Efter Frdg. 10de Debr. 1621 flulde de, der vilde nedsætte sig som Haandvcerkere, anmelde det umiddelbart for Oldermændene for vedkommende Lang; men da disse misbrugte denne Beftem- melse til at fordre Beviis for at den Paagjeldende havde ftaaet i Lære og var af ægte Fodscl, hvilken Uorden Kongen antog at Haandveerlerne forte paa Bane „til den Ende, at al For - deel og Arbeide paa nogle faa Mestere kund e brin- ges, hvilke det med den gemene Mands Fordærvelse efter deres eget Tykke kunde tage betalt, og deres indbildede afskaffede Skraaer mod vores naadigste Mening føre paa Fode," saa blev det under 2üde Aug. 1622 bestemt at Anmeldelsen flulde skee for Magistraten. — Forordningerne 10de Decbr. 1621 og 26de Aug. 1622 findes i Paus Samling HL, S. 606 og 617,