Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

33 fulde. Laugene vare desuden under streng Opsigt af Dvrighe- den; og hverken under denne Konge eller under hans Efterfolger Frederik den 4de, i hvis Regjeringstkd Laugene saa lidet vare ansete med Gunst, at Sporgsmaalet om dereS Afskaffelse end- ogsaa tvende Gange kom paa Banc, sees den nye Laugsindret- ning at have udartet, eller tydfle Laugsskikke i nogen væsenlig Grad at have vundet Indpas. Dette kan imidlertid ingen- lunde siges om Christian den 6tes Regjering, under hvilken alt til Danmarks Uheld gik til her paa sin tydff, og saa meget Uvæsen vandt Overhaand. De tydske Laugsskikke bleve lidt efter lidt almindelige, skjondt de egentlig ikke havde nogen bindende Kraft; i de nye Laugsartikler, som udstedtes efter den i de ældre brugte Formularstill, indflikkede Man forskjellige Bestemmelser, der vare Udbrud af en hidtil her ukjendt Laugsaand, og i selve Lovgivningen fra denne Konges Tid træffer Man hyppige Spoer af samme og dens Indflydelse. Ogsaa under Frederik den 5te viste Laugsaanden en kraftig Stræben efter at gjore sig gjel- dende; men vor ubodelige Henrik Stampe stod heldigviis, hvad hans Anskuelser af denne Sag angik, som i saa mange andre Henseender, betydeligt over sin Tid, og hvergang han som Ge- neralprocureur havde at afgive Betænkning over Laugssager, modarbeidede han med Iver den fremstræbende Laugsaand; og da Urtekrcemmerlauget i Aaret 1758 androg paa en Skærpelse af dets Privilegier, forfattede han i den Anledning en udforlig Betænkning, i hvilken han godtgjorde den bestaaende Laugsind- retni'ngs Uhensigtsmæssighed *). En Folge heraf var, at der under 10de April 1761 blev udstedt et udførligt Reskript an- gaaende Laugene i Kjobenhavn, som gjorde en betydelig Foran- drkng til det Bedre i de da herskende Grundsætninger angaaende *) Denne Betænkning findes i S. 143-178 i 3die Deel as Stam- pes Erklæringer. 3