Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

34 Laugsvæsen og Næringsfrihed. Ved dette Reskript, som i sine Præmisser opstiller den Grundsætning, „at det udi en vel ind- rettet Stat ikke lettelig bor formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade han bedst veed og kan," blev det saaledes bestemt, at nye Lang ikke mere maatte oprettes, ligesom nye Laugsartikler heller ikke mere maatte konfirmeres, med mindre de i et og andet Tilfælde maatte være saaledes forfattede, at enhver, som forlangte det, uden noget Bryderi eller Omkostning kunde blive indtagen i samme, alene imod at betale en Kjen- delse af 4 til 6 Mark eller lidt mere; at Monopoler og pri- vilegia exclusiva for Fremtiden ikke ffulde blive udstedte; at Magistraten, naar den ved et af en Svend forfærdkget Arbeide eller ved troværdige og upartiske Mesteres Vidnesbyrd kunde blive forvisset om en Svends Dulighed, skulde være berettiget til at fritage ham for at forfærdige Mesterstykke; at „naar Mesterstykke endeligen skulde forfærdiges," da skulde Magistraten blandt alle de Stykker, som kunde vidne om Ens Duelighed, lade Svenden forfærdige det, som mageligst kunde afsættes, samt see derhen, at vedkommende Svend ei blev nodt til derpaa at gjore storre Bekostning eller anvende mere Tid end den vder- ste Nødvendighed udkrcevede; at naar en fattig Mand begjerte Tilladelse til al ernære sig af det han i en eller anden Profession kunde forarbeide, og derfor erklærede at han ikke paa anden Maade vidste at ernære sig, og det af den derover indhentede Erklæring erfaredes at det omtrent forholdt sig saa- ledes, da skulde saadant ikke blive ham nægtet; og at hvis Pro- fessionens Beskaffenhed gjorde ham det nødvendigt at holde en Dreng eller Haandlanger, skulde ogsaa dette blive ham tilstaaet, samt at dersom han efter nogle Aars Forlob med troværdige Attester beviste, at han gjorde godt Arbeide til billig Priis, da vilde Kongen ester Ansøgning bevilge ham enten at op-