Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

35 tages i Lauget eller at holde et Par Svende og Drenge. Ved hensigtsmæssige Bestemmelser søgte Reskriptet desuden at for- mindfle Omkostningerne ved Optagelsen i Laugene, og at haand- hævde Svendene i deres Ret til at indtræde i Wgteffab, ligesom det ogsaa ved et andet Reskript af samme Dato til Stiftamt- mændene blev befalet, at saasom Kongen var kommen i Erfa- ring om, at det endog i de Kjobstoeder, hvor der ikke var noget Laug eller noget Monopol, ofte blev Borgerne formeenr at fore- tage sig Et og Andet paa det Fundament, at de ikke derpaa havde taget Borgerskab, hvilket syntes at supponere at hver Gang En vilde foretage sig Noget, skulde han dertil kjobe sig Tilladelse af Lvrkgheden, hvilken Tilladelse endda ofte blev næg- tet af den Aarsag, at der desuden var nok af-det Slags der i Byen, saa skulde det for Fremtiden i de Kjobsiæder, hvor der ikke var Laug eller noget andet sært Privilegium, som deri kunde være hinderligt, være Alle og Enhver, som havde taget deres Borgerskab, tilladt at ernære sig paa hvad lovlig Maade de bedst vidste og kunde. 2ft disse Lovbestemmelser saavel i og for sig, som i Særdeleshed naac en for Næringsfriheden gunstig Aand herskede ved deres Udførelse, maatte være af bety- delig Indflydelse, er aabenbart. — Den kort efter kndtraadte stru- enseeske Tid var naturligviks gunstig for Forholdenes frie Ud- vikling, og om dette end ikke kan siges om den Guldbergffe, saa kundgjorde den da gjeldende Aand sig dog ikke paa nogen væsentlig Maade i Lovgivningen, og med Aaret 1784 indtraadte der da atter en gunstig Tid for Næringsfriheden. Paa den ved Reskripterne af 10de April 1761 begyndte Forbedringernes Bane gjorde Man derfor ogsaa under den nye Tingenes Orden et mægtigt Skridt fremad. Da der nemlig i Aaret 1794 i An- ledning af nogle Uroligheder, som Haandværkssvendene ved for- skjellige Laug her i Staden havde foraarsaget, under 11te Aug. 3*