Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

45 som skulle have Amtmandens Bevilling, og de som skulle have Bevilling fra CoUegierne og in specie fra Cancelliet. A) Amtmandens Bevilling fordres a) af de ovn'ge i 3—13—23 nævnte Haandvcerk (nemlig Lommermoend, der nu tillige maae gjore simpelt Snedkerarbeide^ Bodtcre, Teglbræn- dere, Pottemagere, som nu maae gjore alle Slags Potter, Muurmestere, Stindere eller, som de nu kaldes Feldberedere, Skrædere, som nu maae sye Klæder af al Slags hjemmegjort Klæde, og Skomagere, som nu af simpelt Læder maae sye Fod- tøt for Alle som boe paa Landet), hvilke nu efter Plakat 3die April 1816 flulle have Amtmandens Tilladelse til Ned- sættelsen paa det af dem udvalgte Sted, ved hvilken Leilighed Amtmanden skal iagtage at ikke et scorre Antal end Di- striktets Tarv lldfordrer, erholder en saad.in Berettigelse. Disse Haandværkere erc ogsaa nu efter Pl. 29. Rovbr. 1822 kun berettigede til at arbeide med egne Hænder, og med deres Koners og Borns samt med Haandlangeres Hjelp; men maae hverken >holde Svende eller Drenge, med mindre de hertil have Amtmandens særligs Bevilling, som dog aldrig kan gaae videre end til at holde 1 Svend og 1 Dreng, lige- som ogsaa forskjellige i Plakaten anfoeke Omstændigheder stulle tages i Betragtning ved en saadan Tilladelses Meddelelse, alt „uden at Kjsbstædernes Interesse derved maa tabes af Sigte." b) Sadelmagere, Glarmestcre, Bayere, som bage flint Brod, Nokkedreiere, Malere og Uhrmagere, som indskrænke sig til at reparere Stue- og Slag-Uhre, hvilke Amtmanden nu efter Frdg. 23de Marts 1827 §. 7 kan meddele den Bevil ting til Nedsættelse paa Landet, som tidligere skulde soges hos Can- celliet. Amtmanden kan ligeledes meddele Grovsmede paa Lan- det Bevilling til ogsaa at forrette Kleinsmedacbeide, hvilket de dog et maae falbolde paa Markederne (Pl. 3die April 1816 §. 10.