Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

52 Gjenstande enten i det Huus, hvor de boe og bolde Værksted, eller i en Boutik paa et andet Sted (Pl. 12te Novbr. 1798). Den Udvidelse af Laugenes Eneret til at forfærdige Pro- fessionens Arbeide for Andre, som der ved flere Laugsartikler var ffeet til Forbud mod saadant Arbeides Indførelse fra frem- mede Steder, („for at Mesterne kunde have desbedre Næring og Aftræk"), er derimod i det Hele taget borlfalden ved den nyere Toldlovgivning, ligesom det ogsaa efter Pl. 3die April 1816 tz. 5 er enhver Kjobstads Jndvaanere tilladt at afbenytte hvil- kensomhelst anden Kjobstads Haandvcerkere. Laugsmesternes Net gaaer efter deres Dod over paa deres Enker, hvilke saaloenge „de sidde ugifte og sig ærligen forholde" forblive berettigede til med Svende og Drenge at fortsætte *) Haandværkets Drift ved Hjelp af en Mestersvend, der bor have aflagt den samme Prove, som den, der skal blive Mester, (Frdg. 6te Mai 1682 §. 8). En saadan Ret tilkommer vistnok ogsaa Laugsmesternes separerede, af deres Moend forladte eller fraskilte Hustruer, og nok ligeledes Hustruer, hvis Mænd ere gjorte umyndige, eller hæftede og un- der Tiltale paa Grund af en paasigtet Forbrydelse. Noget Soeregent ved Laugenes Eneret er, at det efter en i alle Laugsartiklerne indeholdt Bestemmelse er Oldermanden tilladt at udnævne nogle af Laugets Interessenter til, (efter Ressr. 9de Marts 1689 dog kun med Politiets Assiftence, til hvilken de imidlertid have en særdeles og udtrykkeligen lovhjemlet Adgang), at lade eftersøge dem, som ved uberettiget Noerings- brug gjore Jndgreb i Laugets Rettigheder, eller til, som det i Kunstsproget hedder, „at jage efter Fuskere og Bonhaser." *) Udtrykket „sig ærligen forholde" antages ikke i Praxis at sigte til et kydstt Levnet. Cancelliet har nemlig ved Skr. af 7de Juli 1821 resolveret at en Enke ikke mister sin Net til at fortsætte Mandens Haandværk fordi hun har ladet sig besvangre.