Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

64 den. De Svende, der söge Arbei'de, tegne sig hos Oldgesellen, ligesom de Mestere, der onffe Svende, anmelde det for Older- manden, som da ved Oldgesellen lader Anmeldelsen opflaae paa Herberget. Saavel Laugsmestere som Frimestere kunne for en Tid frasige sig deres Borgerskab og med Fritagelse for de dem ellers som Borgere paaliggende Udgifter og Byrder arbeide som Svende, uden derved at tabe Adgang til naar de finde det for- godt uden videre Bekostning igjcn at indtroede i deres forrige Stilling. Af de i det ældre tydffc og franske Laugsvæsen saa almin- delige Bestemmelser angaaende Udøvelsen af Haandvoerkets Drift, og angaaende de forfærdigede Dares Beskaffenhed indeholder vor Laugslovgkvnkng kun nogle enkelte specielle, hvilke desuden neppe overholdes. Den nyere Bestemmelse i Pl. af 22de Sptbr. 1823, at Haandværkssvende, med Undtagelse af dem, som alle- rede ere gifte, skulle arbeide paa Mestccnes Værksteder, forsaavidt ikke Arbeidets Natur kccever at det maa forrettes andetsteds, og at det ikke engang skal være Mesterne tilladt at fritage Svendene fra denne Pligt ved at tillade dem at forrette Arbei- det i deres Hjem, har naturligviis sit Udspring fra Politiehensyn. Af Indskrænkninger, som ere paalagte Laugsmesterne med Hensyn til deres Medbrodre, for at forhindre, at de ikke flulle ffade hinanden i deres Næring, indeholde vore Laugsarlikler, vel nogle enkelte *); men deels hore samme ikke til de bvrdefuldere eller *) Saaledes maa ingen Bødkermester tilegne sig Bødkerarbeide til islanvfl Udredning eller det ost- og vestindiske Compagnics For- nødenhed, eller af hidkommende Fremmede opkjobe Bodkermate- rialicr, men saadant sial tilkjenvegives Oldermanden for at samt- lige Laugsmestere, om de ville, kunne deeltage. Ved Kjobet as