Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

«7 nu Intet andet vinde til Gjengjeld for de betydelige Jndfkrsenk- ninger de ere underkastede, end at de kun betale deres Borger- brev halvt mod en Laugsmester, og at de undgaae de Side 58 omtalte Udgifter, som ere forbundne med Indtrædelsen i Lauget. Udenfor Kjobenhavn stal Overøvrigheden desuden paasee at der ikke meddeles flere Frkmesterbevillingrr end der kan beftaae med enhver Kjobstads Tarv. Raar En vil nedsætte sig paa et Haandværk, hvorpaa der vel ikke i samme By, men derimod andensteds er Laug, skal han efter Pl. 23t>e Octbr. 1822 §. 5, forinden Borgerdcev kan meddeles ham, „godtgjsre sin Duelighed i sit Haandværk ved et Prøvestykke ligt det, der for samme Haand- vceck i de almindelige Laugsarti'kler er foreskrevet som Mester- stykke/' og selv da har han ingen Ret til at gjore de Drenge, han har udlært, til Svende, med mindre han lader sit Prove- stykke bedømme ved et Laug i en anden Kjobstad, og naar det be- findes antage! gt lader sig optage blandt sammes Medlemmer. At den Paagjeldende ikke er Svend kan ikke være ham til Hin- der i Nedsættelsen; og Overøvrigheden er nu efter Pl, 26de April 1826 ogsaa berettiget til at moderere det attordncde Pro- vestykke, hvorved vel bør paasees at Proven bliver saa paalidelig som muligt, men dog tillige tages Hensyn til at de Paagjel- dende ei bebyrdes med saadanne Prøvestykker, som ikke i Kjob.- staden kunne afsættes, eller som forudsætte en Kunstfærdig- hed der efter Beskaffenheden af de Arbeiver, som der sam- mesteds finde Efterspørgsel, ikke der paa Stedet behoves eller kan ventes hos de Personer, som finde deres Regning ved at nedsætte sig i en saadan Kjobstad. Hvad Vedkommende altsaa vinder ved at nedsætte sig i en By, hvor der ikke er Laug paa hans Haandværk, er 1) at han ikke behover at have gjort Svendestykke; 2) at han sparer de med Indtrædelsen i Lauget 5*