Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

68 forbundne Udgifter; og 3) at ban mulige« kan erholde nogen Mo- deration med Hensyn til Forfærdigelsen af Prøvestykket eller Mesterstykket. ?kt en saadan Mester ikke selv kan gjore sine Drenge til Svende er ikke af sa.r stor Betydning, som det maaflee ved forste Diekast synes; thi naar Drengen blot har den fornodne Duelighed, kan han efter Frdg. 21de Marts 1800 §• 6, (efter en ulovhjemlet Praxis imidlertid dog kun ved en Laugsmester, som da i Almindelighed herfor maa betales), lade sig indffrive ved hvilketsomhelst Laug og derpaa oleblikkelkg ajore Svendestykke. De Haandteringer eller Nærlngsgrcne, paa hvilke der ikke i Danmark haves Laug, kunne med Hensyn til de Betingelser, af hvis Opfyldelse Retten til at drive samme er afhængig, de- les i tre Klasser. 1) De, til hvis Drifts Udøvelse der udfordres scerlig Be- vklling eller Concession, samt Borgerskab. Næringsdrivende, som hore under denne Nubrik ere, for at tage nogle Erempler, de fleste Slags Fabrikanter, Bogtrykkere, Farvere og Trykkere, Guldtrcekkere, Horsvingere, Dlbryggere i Kjobenhavn, Rugbrodsbagere, konditorer, Sæbesydere, de som drive Lil'mkogerier og Oliemoller, Skippere, Galanterkehandlere, de som handle med chinesifke og ostindiske Vare, Hotelværter, Re- staurateurer, Hokere, Værtshuusholdere, Dltappere, Kaffe- og Theeskjenkere, Billardholdere, Spiscværter, Auktionsholdere, Mar- ffandisere, Jernhandlere o. fl. a. 2) De, til hvis Drift der kun fordres at Vedkommende har taget Borgerflab paa samme, og for at erholde dette, hvis det er et Haandværk han vil drive, foreviist Magistraten et for- svarlkgt Prøvestykke, som Beviis for sin Duelighed, (jfr. Frdg. 23de Octbr. 1<S22 §. 5), eller i andre Tilfælde paa anden lov- bestemt Maade godtgjort denne.