Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

72 paa Dsvstummeinstituret i Kjodenhavn have lært et Haandvcerk: den polytechniske Læreanstalt, Caserneskolen i Kjodenhavn og Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset sammesteds ere ligeledes begunstigede i den omhandlede Henseende. For at lette Oversigten anforcs ber med nogle faae Ord folgende Resultater af Indholdet af dette Afsnit. Handels- og Haandværksdrift maa kun udoves i Kjobstce- derne, smed Undtagelse af nogle af de for Landmanden vigtigste Haandvoerk), og Borgerskab er i Reglen fornødent til sammes Udøvelse. I Kjobstæderne maa kgjen Ingen udove de Næringsgrene, paa hvilke der i samme ere Laug, uden at være Medlem af Lauget. For at blive Medlem af et Laug fordres ved Han- delslaugene at Man skal have tjent et vist Antal Aar fom Dreng og Svend, og underkastet sig Svende- og Mesterprove, og ved Haandvcerkslaugene at Man ffal have gjort Svende- og Mester- stykke, uden Hensyn til paa hvad Maade Man har erhvervet sig den hertil fornødne Duelighed og Kundskab, saa at det ikke er nødvendigt at have tjent som Dreng og Svend; samt at Man har erlagt forfljellige med Optagelsen i Laugene forbundne Ud- gifter. Forst naar Vedkommende er optagen i Lauget kan han tage Borgerskab paa den Næring han agter at drive. Ingen Laugsmester maa til andet end Haandlangerarbeide betjene sig af andre Medhjelpere end Laugets Svende og Drenge. Svende, der have arbeidct fire Aar fom saadanne, kunne vel ved at ned- sætte sig som Frimestere, arbeide som selvstændig Næringsdrivende uden at indtroede i Lauget; men efterat det ved Pl. 23de Octbr. 1622 er bleven befalet at Frimesterne ffulle gjore Me- sterstvkke paa samme Maade fom Laugsmesterne, er det nu no- get noer forbundet med de samme Omkostninger og Byrder at blive Frimester som at blive t'augsmester, og dog ere Frimesterne be-