Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

73 tydelige Indskrænkninger underkastede, in specie den, at de kun maae arbeidc med egne Hænder, men ikke holde Svende og Drenge. Naar der ikke i Kjobstaden er Laug paa et Haandvæck, men der dog andensteds i Riget gives Laug paa denne Proses- (ion, da skal den, der vil nedsætte sig paa samme, inden Bor- gerffab kan meddeles ham, godtgjore sin Duelighed ved et Pro- vestykke ligt det, der for samme Haandværk i de almindelige Laugsartikler er foreskrevet som Mesterstykke, med mindre Dv- righeden vil moderere Prøvestykket. De Haandteringer eller Ncrcingsgrene, paa hvilke der ikke , haves Laug, kunne med Hensyn til de Betingelser, af hvis Opfyl- delse Netten til at drive samme er afhængig, deles i tre Klas ser; de, til hvis Drift der fordres Bevilling og Borgerskab; de, til hvis Drift der fordres Duelighedsprøve og Borgerskab, og endelige« de, til hvis Drift der hverken fordres Borgerffab eller Opfyldelsen af andre Betingelser. Til Slutning bemærkes at den, der ffulde onske Underret- ning med Hensyn til Detaillen i vor meget indviklede Nærings- lovgivning, henvises til et med det Allerførste udkommende Ho- vedskrift over denne Materie af Overauditeur Otto Müller. Femte Afsnit. Om de gavnlige Dirkninger, tom Laugsvoelenets Forsvarere tilskrive tamme. Enhver Institution, som har bestaaet i lang Tid, vil stedse sinde Forsvarere, enten blandt dem, der troe sig interesserede i dens Vedligeholdelse, eller blandt det store Partie, som betragter