Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

82 vanskeligste hore, saasom de mecanifle og musikalske Instrument- mageres, Bogtrykkernes, Møllebyggernes, Skibsbygmesternes, Gra- veurernes, Bøssemagernes, Orgelbyggernes o. fl., hvad Arbeidsdue- lighedens Vedligeholdelse og gradvise Forhoielse angaaer, staae til- bage for de, ved hvilke der finder Laugsindrekning Sted? Eller bryg- ger Man maaskee nu flettere Dl i Kjobenhavn end for 1805, da Bryggerne endnu udgjorde et Laug; eller staae vore Kunstdrei- ere, som ikke have Laug, i Duelighed tilbage for vore Rokke- eg Blokkedreiere, som have et saadant; vore Conditore for Ba- gerne, vore Modehandlere for Skrædderne? *) De Grunde, som anfores for at Laugsvæsenet fluide have den omhandlede Virkning, ere fmel i Almindelighed aldeles krafteslsse, som in specie aldeles uanvendelige paa vore danske Forhold. Naar Man har sagt at Laugsmesterne ikke frygte for- at lære Professionens Hemmeligheder fra sig, da deres Nærings- stand er sikkret og da de ved Forbudet mod at holde mere end et vift Antal Medhjelpere dog ere forhindrede i at udvide deres Drift; men at Mesterne derimod ved Næringsfriheden forledes til ved Hemmeligholdelse at soge at srkkre sig mod Concurren- ter, da bortfalder dette Argument forsaavidt som det kan an- sees som et saadant, overalt hvor, som i Danmark, de sluttede Laug ikke finde Sted og hvor Laugsmesterne ere fritagne for alle Indskrænkninger med Hensyn til det Antal Svende de maae holde. Og har Man desuden ved de Haandværk, paa hvilke der ikke er Laug, mærket noget til at Professionens Hemme- *) Det Ovenanførte gjelver ogsaa med Hensyn til Handeslangene; og vore Glashandlere, Materialister, Galanterihandlere rc. rc., staae ikke i nogen Henseende tilbage for de Handlende, som have Laug. At Man flat underkaste sig Duelighedsprøve for at blive Kræmmer, men ikke for at blive Grosserer, er ogsaa en af de Be- synderligheder, som Indskrænkningerne i Næringsfriheden bevirke.