Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

nævnte paa deres Skildter eller i de offentlige Bekjendtgjorelser, i hvilke der dog tages Tilflugt til alle mulige Midler for at anbefale sig til Publikum, anføre denne Egenskab som et Fortrin; og i Berlin, hvor der ved de fleste Professioner er en Deel Mestere, der ere forblevne i Laugsforbindelsen, falder det aldrig Nogen ind at sporge om en Haandværker har gjort Mester- stykke eller ikke, ifiedetfor at sporge om Man faner godt Arbeide hos ham eller ei. En anden Sag er det naturligviis at Politic« Hensyn gjore det tilraadeligt at fordre Prove paa Duelighed ved alle Haandvcerk, ved hvis mangelfulde Udøvelse der kunde op- staae Fare for Andres Liv eller Sundhed, (saasom Skorstcens- feiernes, Skibsbyggernes, Muurmestecnes, Tommermesternes o. dl.); og et ganske andet Sporgsmaal er det, om det ikke var hensigtsmæssigt i Overgangsperioden inden Næringsfrihedens fuldstændige Jndforelfe, at fordre Prove paa Duelighed, for at forhindre at ikke en Mængde uduelige Mennesker skulle ned- fcette sig som Mestere, og, naar deres Haab om derved at vinde deres Underhold flaner dem Feil, falde Fattkgvoesenet til Byrde. Begge disse Punkter ville nærmere blive omtalte i det Folgende. v) Vi komme nu til den sidste af de Grunde, som anfo- res til Forsvar for Laugsvoesenet, nemlig dets moralske Virk- n in g er. En faadan ffal være, „at det befordrer Almeenaand og bevirker at den Enkelte ved sin Forbindelse med Andre, hvis Ag- telse maa være ham det vigtigste af Alt, bevares for Vildledelse og mægtige« anspores til ikke at afvige fra en ærbar Vandel; at Mesternes og Svendenes Feiltrin blive strengeligen revsede af deres Medbrsdre, og at Læredrengene holdes under et nokagtigt Opsyn." At det Anforte maaflee virkelig?« har været Tilfæl- det i ældre Dage, da de forskjellige Stænder stode skarpt afson- drede; da Korporationsaanden var stærkere, og da en overhaand- tagende Immoralitet gjorde en Stræben efter ved forenet Kraft