Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ældre Undersøgelser
119
skaben. Han var en efter Datidens Standpunkt habil Læge og frem-
ragende Kemiker, der ogsaa gav sig af med plantefysiologiske Forsøg.
I hans samlede Værker, som blev udgivet 1682 af hans Søn efter Fa-
derens Død, beskrives et saadant for Plantefysiologien grundlæggende
Forsøg udført 1610, som her kan anføres i den af afdøde Prof. R. Pe-
dersen givne Oversættelse: „Jeg tog et Lerkar og bragte deri 200 Pund
ovntørret Jord, som jeg befugtede med Regnvand, jeg satte deri en Pile-
gren, der vejede 5 Pund; af den opvoksede et Træ, der efter 5 Aars
Forløb vejede 169 Pund og omtrent 2 Unzer. Jeg vandede i den Tid
Lerkarret, saa ofte det var nødvendigt, med Regnvand eller destilleret
Vand. Karret var stort og stod i Jorden, og for at der ikke skulde falde
Støv deri, dækkede jeg det med en fortinnet Jærnplade, der var gennem-
boret af mange Huller. Jeg vejede ikke de i 4 Efteraar affaldne Blade.
Jeg tørrede endelig den samme Jord paa ny og der manglede omtrent
2 Unzer i 200 Pund. Af Vandet alene er der altsaa opstaaet 164 Pund
Ved, Bark og Rødder." *)
De her omtalte Forsøg af v. Helmont blev med større eller mindre
Held gjort efter i den følgende Tid af forskellige Undersøgere, men
Meningerne om, hvor vidt Aristoteles eller v. Helmont havde Ret, var
meget delte. En af de mest fremragende Forskere for sin Tid den fran-
ske Abbed Fysikeren E. Mariotte (1620 —1684) har i sine „Oeuvres
revues et corrigées de nouveau“, der udkom (Leyden 1717) efter hans
Død, paa Grundlag af virkelige Undersøgelser, givet en Oversigt over
Planternes Ernæring, som i Hovedsagen sammenfatter baade Aristo-
teles’ og v. Helmonts Anskuelser. Han antager saaledes, at Planterne
optager Næringsstoffer baade fra Vandet og fra Jordbunden, da de ved
tør Destillation afgiver Vand, og der ved fuldstændig Forbrænding af
Plantedelene tilbagebliver en Aske, som indeholder Stoffer (Kaliumkar-
bonat, Calciumkarbonat m. m.), som stammer fra Jordbunden. Alle Plan-
ter indeholder de samme Stoffer, men maaske forbundet paa forskellig
Maade. Planterne optager Næringsstofferne baade gennem Rødderne og
Bladene og bearbejder disse Stoffer videre ad kemisk Vej i deres Kar,
saa at de for paagældende Planteart ejendommelige Lægedomsstoffer,
Giftstoffer eller andre Produkter fremkommer. Mariotte indsaa ogsaa, at
Sollyset var nødvendigt ved disse Processer, men kunde selvfølgelig
*) Den senere omtalte engelske Forsker Francis Home gør opmærksom paa,
at Helmont her har draget en for vidtgaaende Slutning. Forsøget viser kun, at
Planterne har draget Næring af de Stoffer, der fandtes i Vand. Home finder, at
selv Regnvand eller Sne indeholder ,Jord“ (navnlig Kalk), Olje (d. v. s. org. Stof)
og Salte (Alkalisalte), der stammer fra Luften, som Nedbøren er trængt ned
gennem.