Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

120 Planterne og Jorbunden ikke give nogen rigtig Forklaring derpaa. Selv Nutidens Videnskab har jo næppe nok klaret dette Spørgsmaal i Enkelthederne. Det 18de Aarhundrede bragte en Række planteanatomiske og plante- fysiologiske Opdagelser. Man lærte nøjere at kende den indre Bygning af Planternes forskellige Organer og opdagede, at Bladene kunde ud- vikle og indsuge Luftarter, hvis Ejendommeligheder til en vis Grad blev fastslaaet, men man kunde dog i den Henseende vanskelig komme videre frem, førend de store kemiske Opdagelser ved Aarhundredets Slutning var udført. Derimod lærte man helt vel at udføre Vandkul- turforsøg, saa at det blev klart, at Jord i og for sig ikke var nødven- dig, for at en Plante kunde trives, men at den kunde fuldføre hele sit Livsløb med Rødderne voksende i Brøndvand eller Flodvand.*) Under- søgelserne viste, at den herved optog visse uorganiske Stoffer — Aske- bestanddelene — men Anskuelserne om, hvorvidt disse Stoffer dannedes af Vandet i Plantens Organer eller i Forvejen fandtes opløst i Vandet, var endnu ikke afklaret, da der hos mange Forskere endnu sad Rester af den gamle alkemistiske Tids Tro paa Stoffernes „Transmutation selv om der ogsaa var Eksempler paa en rigtigere Opfattelse. Uafhængig af hinanden opdagede C. W. Scheele en af Sverigs mest fremragende Kemikere 1771—72 og den udmærkede engelske Eksperi- mentator Dissenterpræsten J. Priestley 1774 Ilten. For Grundlæggeren af den nyere Kemi Franskmanden A. L. Lavoisier (1743 —1794) blev denne Opdagelse Udgangspunktet til den rette Forstaaelse af alle kemi- ske Processer, som beror paa Iltning (Forbrænding) af Stofferne, eller hvor den modsatte Adskillelsesproces finder Sted.64) Nu var Grundlaget bragt til Veje, for at der ogsaa indenfor Plantefysiologien kunde gøre sig en rigtig Opfattelse af de iagttagne Fænomener gældende, men en Tid lang traadte dog hos mange Forskere den saakaldte Humusteori hindrende i Vejen. Hovedpunkterne i denne Teori er allerede omtalt S. 79. Der forelaa ganske vist ikke faa Beretninger om Forsøg, hvorved man havde faaet Planter til at vokse i Vandkultur eller i Sand, uden at der var Humusstoffer tilstede, naar blot Vandet eller Sandet indeholdt tilstrækkelige Mængder af Plantenæringsstoffer af uorganisk Art, men da adskillige Forsøg med Vand- og Sandkultur var mislykket paa Grund af Mangel paa uorganiske Næringsstoffer eller paa Grund af Iltmangel i Vandet, og man ikke altid var klar over Grunden til Uheldet, kom disse Forsøg noget i Miskredit. Den praktiske Erfaring om, at humusrig Muldjord i Reglen dannede den bedste Vokseplads for Planterne og lig- *) 1 Virkeligheden dog kun naar Vandet var tilstrækkelig rigt paa opløste uorganiske Næringsstoffer, saa at Forsøgene faldt forskellig ud med Vand af for- skellig Art.