Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Det 18de Aarhundrede 121 nende praktiske Erfaringer om, at daarlig sandet Jord kunde forbedres ved, at der ved Gødningstilførsel eller paa anden Maade skaffedes Hu- musstoffer til Veje i Jordbunden, bibragte det praktiske Landbrugs Le- dere med den berømte Landøkonom Albrecht Thaer (1752 —1828) i Spidsen en fast Overbevisning om, at Humus var det egentlige Hoved- næringsstof for Planterne. Hertil kom halvreligiøse mystisk filosofiske Anskuelser hos adskillige af de ledende Mænd i de studerende Kredse om Livets Tilstedeværelse i „Alnaturen“ og om Livskraften, som var udbredt overalt og knyttet til et bestemt Stof en „Livsmaterie“, der kunde antage forskellige ydre Former men i sit inderste Væsen var det samme, hvor det saa fandtes. Humusen i Jordbunden dannede efter disse Anskuelser den uformede overalt i Jordbunden i større eller mindre Grad udbredte Livsmaterie, hvorfra Planterne og gennem dem ogsaa Dyrene hentede Næring, der i Organismen omformedes til levende Væv af den for paagældende Organisme karakteriske Form. Den filosofiske Spekulation tilsyneladende støttet paa saakaldte „Erfaringer fra det praktiske Liv“ bragte her som saa ofte tidligere Naturvidenskaben paa Afveje. Selv Thaer undgik som nævnt ikke Vildfarelsen, skønt han baade som Praktiker og som Indehaver af mange videnskabelige Kundskaber havde Betingelser for at kunne se det rigtige. Han skriver saaledes i sin berømte „Grundsätze der rationellen Landwirtschaft“ (1810 —12): „Jordens Frugtbarhed afhænger helt og holdent af Humus- mængden, thi naar man undtager Vandet, er Humus det eneste Stof i Jorden, som er Næring for Planterne . . „Ligesom Humus er en Frem- bringelse af Livet, saaledes er den ogsaa en Betingelse for Livet. Den giver Organismerne Næring. Uden den vilde der ikke eksistere noget individuelt Liv, i det mindste hvad Dyrene og de højere Planter angaar. Følgelig er Død og Ødelæggelse nødvendige for et nyt Livs Vedligehol- delse og Fornyelse. Jo mere Liv desto mere Muld, og jo mere Muld desto mere Næring for Livet.“ 65) Det er meget lærerigt og mærkeligt at se disse fuldkommen fejl- agtige og ubegrundede Dogmer hævdes af en saa fremragende Mand som Thaer, hvem Planteavlen og Landbrugets Teori og Praksis paa an- dre Punkter skylder saa meget af sunde og gode Lærdomme. Men Thaer var heller ikke kommet til disse Anskuelser ad Naturvidenskabens sikre Vej: Eksperimentet men gennem Spekulation og ikke fuldt gennem- tænkte Iagttagelser fra det praktiske Landbrug. Antagelserne om, at Humus var den eneste Kilde til Jordbundens Frugtbarhed, var 50 Aar før de fremsattes af Thaer og de andre Forskere bleven grundigt mod- bevist af Englænderen Francis Home, der ad Forsøgets Vej med en Teknik, der, naar man betragter Omstændighederne, ikke staar væsentlig