Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sider: 231

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 254 Forrige Næste
122 Planterne og Jordbunden tilbage for Nutidens, baade ved en Række Potteforsøg og ved sam- menlignende Markforsøg bestemte de forskellige Gødningsstoffers Virkning*) overfor de almindelig dyrkede Planter, samtidig med at han underkastede de anvendte Gødningsmidler en saa fuldstændig kemisk Analyse som man den Gang overhovedet var i Stand til.66) Francis Home (1719 —1813) var Professor i Medicin (eller Farmaci, materia medica) i Edinburgh. Hans „The Principles of Agriculture and Vegetation« ud- kom 100 Aar før Fallou’s S. 3 omtalte „Pedologie", som den i visse Henseen- der kan siges at være en Forløber for. Den blev oversat paa Fransk og Tysk og indeholder i sine 207 smaa Oktavsider ganske overordentlig meget af Inter- esse baade hvad angaar Jordbundslære, Gødningslære og Agrikulturkemi. Som typiske Jordarter anfører han: The rich black soil, Muldjord, der karakteriseres ved den behagelige Lugt i fugtig Tilstand og ikke maa forveksles med Mosejord eller Kærjord. Dens smul- drende Egenskaber, dens vand- og varmeholdende Evne beskrives, og der gives en Anvisning til en tilnærmelsesvis kvantitativ Bestemmelse af Humusmængden i Jordbunden ved Afbrænding med Salpeter. Yderligere beskrives en god „fed Jords“ Forhold overfor stærk Eddike. Jordprøven afgiver herved Luft under Brus- ning, den sure Smag bliver tilintetgjort, og Eddiken bliver omdannet til et neu- tralt Stof (a neutral body). „Jeg har erfaret ved en Mængde forskellige Forsøg, at al Jordbund, der er skikket til Plantedyrkning, indeholder mere eller mindre at basisk Stof (antacid particles).“ Home har altsaa udført netop de samme Under- søgelser, som i Nutiden i saa høj Grad optager det danske Landbrugs Forsøgs- virksomhed. The clay soil, Lerjorder, hvis mest fremtrædende Egenskaber er, at Jord- arten, naar den til en vis Grad er blevet fugtig, bliver vandstandsende. Det er derfor en kold Jordbund for Planterne. Naar vaadt Ler tørrer ind, bliver det stenhaardt, hvorfor Lerjorder, som piøjes i vaad Tilstand, vil kage sammen og danne en ubekvem Jordbund for Planterne. The sandy soil, Sandjorder. Jordbundens Mangel paa vandholdende Evne beskrives og ligeledes Midlerne til Forbedring ved Tilførsel af Ler eller Kom- postjord, og der vises, hvorledes man ved lokale Markforsøg kan faa Erfa- ring om disse Stoffers Virkning, m. m. The chalky soil, Kalkjorder, hvis Egenskaber beskrives, og for hvilke kvæl- stofholdigt organisk Affald som Haar, Klude m. m. særlig er at anbefale, da de let omsættes i den stærkt kalkholdige Jordbund. The till, der er et skotsk Lokalnavn for en ufrugtbar Jordbund efter Beskri- velsen nærmest svarende til den jyske Alunjord. Ejendommelig for denne Jord- bund er efter Home den fuldstændige Ufrugtbarhed, som efter hans Analyser be- ror paa et Indhold af JernvitrioL Medens Landmændene ellers var bange for at *) Home iagttager ogsaa Eftervirkningen af de anvendte Gødningsstoffer paa de efterfølgende Afgrøder, noget man langt fra altid tager Hensyn til i Nu- tiden. Hans Forsøg er dog ikke af samme Art som de nuværende lokale Mark- forsøg, der gaar ud paa at udfinde et Gødningsmiddels Virkning paa en bestemt Jordbund, medens H.’s Forsøg kun gik ud paa i Almindelighed at bestemme et Stofs Virkning.