Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

 Det 18de Aarhundrede 123 bringe denne Jord op ved Pløjning, viser Home, at den netop kan forbedres ved meget grundig Udluftning og Kalk- eller Mergeltilsætning. The. mossy soil, Tørvejord, „som man nu overalt anerkender som et Stof, der er opstaaet af Planter“. Han viser, at skønt Tørv altsaa bestaar af til en vis Grad omdannede Plantelevninger, har den dog en mærkelig Evne til at be- skytte Dyre- og Plantedele, som nedgraves i en Mose, mod Forraadnelse. Vil man omdanne Tørv til Agerjord, maa man sønderdele den og udsætte den for Luften og tilføre Mergel eller endnu bedre pulveriseret Kalksten. Som Gødningsmidler for Jordbunden anbefaler Home Overrisling i Sær- deleshed med Flodvand, der stammer fra frugtbare Landstrækninger, da saadant Vand er: „full of the subtiler particles of the soil washed off from the rich grounds by rains“.*) Derimod er Vand, der kommer fra Kulminer, eller Vand, der indeholder opløste Jernsalte (Vand fra „Staalkilder“), i høj Grad skadeligt for Plantevæksten. Mergel, som kendes paa, at det i Modsætning til almindeligt Ler falder hen, naar det kommer i Vand. Mergel bruser, naar det overgydes med en Syre, og mætter Syren, saa at der dannes et neutralt Salt. Mergelens Godhed kan prøves herved. Det frugtbargørende Stof i Mergel er Kalk, som H. bestemmer ved at udtrække en vis Mængde Mergel med Salpetersyre og efter Filtrering til Opløsningen sætte br. Vinsten, d. v. s. Kaliumkarbonat. Herved fældes et hvidt Bundfald, som efter Udvaskning, Tørring og Glødning viste sig at være brændt Kalk. Home kendte ogsaa meget godt Mergelens Virkning paa Plante- udtræk. Violsirup, som af Syre farves rød og i neutral Tilstand er blaa, farves grøn af Mergel ligesom af Alkali.**) Raa Kalksten og brændt Kalk, som virker ligesom Mergel men meget kraftigere. Planteaske i Særdeleshed Asken af Bregner er efter Home et fortræffe- ligt Gødningsmiddel, da Ve af Asken af disse Planter bestaar af Kaliumkarbonat, medens Tørveaske er næsten værdiløs, da kun 1/sz af Asken bestaar af dette Stof. Derimod kan Resterne fra Alunværkerne (der fabrikerede Alun af Skifer) godt bruges, da der endnu findes Kalisalte til Stede, som efterhaanden gaar i Opløsning. Ligeledes Sæbesyderkalk, hvor Kalken ogsaa er virksom. Staldgødning og al Slags dyrisk Affald som Blod, Indvolde, Urin, Horn- spaaner, Rester af Haar, Silke, Uld m. m. Salpeter er et overordentlig frugtbargørende Stof for Jordbunden, „ja selve Grundaarsagen til Frugtbarhed", men kan, som Home viser ved Pottefor- søg, dog virke skadelig, naar det bruges i alt for store Mængder. H. giver en udførlig Beskrivelse af de da kendte tildels fra meget gamle Dage stammende Fremgangsmaader ved Tilberedning og Udvinding af Salpeter (Kaliumnitrat) fra Salpeterplantagerne. Han er ikke rigtig klar over Maaden, hvorpaa Salpete- ret opstaar, men man kan se, at han har været lige paa Nippet til at gøre denne Opdagelse, idet han diskuterer frem og tilbage, om det dog ikke var muligt, at „det flygtige Alkali", d. v. s. Atnmoniaken, som han paaviser altid findes som *) „fuldt af Jordbundens bedste Bestanddele, der er udvasket af de frugt- bare Marker ved Regnvandet. **) Naar man derfor i Nutiden undertiden ser fremhævet som en „Opda- gelse«, at man kan prøve en Jordarts Reaktion med Lakmustinktur eller andre lignende Stoffer, maa man sige, at denne Opdagelse i alt Fald ikke er ganske ny.