Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Planterne og Jordbunden
er som ved en veldrevet industriel Virksomhed fx. et Bomuldsvæveri,
hvor Raamaterialet „kommer ind i den ene Ende af Maskinen og kommer
ud i den anden Ende" som færdig Vare: Bomuldstøj. Ligesom der ikke
kan frembringes mere Bomuldstøj, end der er anvendt Bomuld, kan der
heller ikke frembringes en større Mængde Korn, Roer osv. af Jordbunden,
end hvad der svarer til den Mængde Plantenæringstof, der er forhaan-
den, hvad enten det direkte gives Jorden, eller allerede forud fandtes i
Jordbunden i en saadan Form, at det var tilgængeligt for Planterne.
Der er dog ved Produktion af organisk Stof ved Jorddyrkning en
saa ejendommelig Forskel i Sammenligning med al industriel Virksom-
hed, at Planteavl har en ganske særegen Stilling og i saa Henseende
ikke kan sammenlignes med noget andet ikke engang med Husdyrbru-
get, som den dog i mange Henseender ligner. Naar et Frø nedlægges
i Jorden, kan der deraf opvokse en Plante, der indeholder den mange-
dobbelte Mængde af organiske Stoffer: Kulhydrat, Fedt og Æggehvide-
stof m. m.
Disse Stoffer tilvejebringer eller fabrikerer Planten selv under sin
Vækst ved Naturens Hjælp af Luftens Kulsyre og Vandet i Jordbunden
i Forbindelse med den ringe, men uundværlige Mængde af uorganisk
Materiale, som Jorddyrkerne maa sørge for bringes til Veje, eller som
maaske allerede forud er til Stede i Jordbunden. Der skabes altsaa
tilsyneladende ved Plantevæksten ny Stofmængder, og herved ad-
skiller Plantedyrkning sig som sagt fra al industriel Virksomhed, hvor-
ved der kun kan foregaa en Omdannelse en Forædling af de forelig-
gende Raastoffer. Forskellen er dog kun tilsyneladende og beror paa,
at de levende Planter kan benytte Energikilder navnlig Sollyset og den
osmotiske Kraft, som Mennesket endnu kun højst ufuldkomment har
lært at tage i sin Tjeneste i industrielt Øjemed. Den „Livskraft11, som
Planterne er i Besiddelse af, gaar i alt Fald for en ret væsentlig Del
ud paa ved et fint Sammenspil af forskellige Naturkræfter (fysiske og
kemiske Kræfter) at sammensætte „organiske Stoffer“ af det uorganiske
Raamateriale, som Omgivelserne — Luften, Vandet og Jordbunden —
frembyder. Virkelig nyt Stof kan ikke opstaa men kun mer eller mindre
komplicerede Omlejringer af det fra „Tidernes Begyndelse" foreliggende
Materiale. Spørgsmaalet om Livskraftens andre Yttringer udover Stof-
fernes Omlejringer maa henvises til Biologiens Efterforskninger
(Smgl. 1. Bd. S. 2—4).
Hvad selve Dannelsen af de „organiske Stoffer“ i Planter og Dyr
angaar, saa har det sidste Aarhundredes kemiske Undersøgelser vist —
i Modsætning til tidligere Tiders mystiske Anskuelser — at der i og for
sig ikke er noget som helst mere mirakuløst ved deres Fremkomst af