Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Planternes Bestanddele 139 Kulstof, Ilt, Brint og Kvælstof (eller af Forbindelser af disse Grundstof- fer) end fx. Ferrihydroxyds (Rust) Opstaaen af Jern, Ilt og Brint. Man kan allerede £u fremstille ikke saa faa af de i Planter og Dyr værende organiske Stoffer af deres uorganiske Grundbestanddele, og denne „de organiske Stoffers Synthese“ gaar fremad hver Dag med Kemiens stigende Fremskridt. Det kan derfor kun betragtes som et Tidsspørgs- maal, naar man er naaet saa vidt, at det er blevet muligt at fremstille Kulhydrater, Fedt, Æggehvide, Alkaloider osv. ad ren uorganisk Vej. selv om „den gamle Maade“ ved Hjælp af Planter og Dyr endnu maaske af økonomiske Grunde i lange Tider bliver den mest farbare Vej til at frembringe disse for Mennesker uundværlige Produkter. Det vil dog maaske i denne Sammenhæng ikke være overflødigt at erindre om, at selv om alle de kendte og endnu ukendte organiske Stoffers Synthese lykkes — og at dette ikke er noget uopnaaeligt Frem- tidsmaal maa anses for sikkert — saa er det dog fuldkomment umuligt for Mennesker at fremstille nogensomhelst Plante eller selv den mindste Plantedel, d. v. s. Stofferne i den organiserede Form, hvori de findes i levende Væsener. Om dette gælder fuldt ud Digterens Ord: Gik alle Konger frem paa Rad I deres Magt og Vælde, De mægted’ ej det mindste Blad At sætte paa en Nælde. Planternes Ernæring. I Frøet er der fra Moderplanten medgivet den unge Kiinplante en snart større snart mindre Mængde af færdigt dan- nede organiske Stoffer: Stivelse, Fedt og Æggehvide altsaa tilberedt Næringsstof i den mest koncentrerede Form. Disse Stoffer, der i høj Grad maa siges at være letfordærvelige Varer, der meget hurtigt omdannes og ødelægges, naar de udsættes for Luftens og Fugtighedens fri Adgang, kan i Frøene, naar Frøskallen er ubeskadiget, ofte holde sig i aarevis, ja endog i mange Aar72) uden at lide nogen synderlig Forandring bortset fra den ringe Mængde Stof, der forbrændes ved den hvilende Kims svage Aandedræts-Virksomhed. De fleste Planters Frø viser en saadan større eller mindre Modstandskraft, saa at Oplagsnæ- ringen i Frøet ikke fordærves eller omsættes, førend den kan tjene til den unge Plantes Ernæring.*) Hvor naar dette sker — d. v. s. hvor lang *) Som Eksempler paa det anførte kan forskellige Erfaringer om Plantedeles Holdbarhed anføres. „Paddy“, det er uafskallet Ris, taaler selv i Tropevarme