Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

140 Planterne og Jordbunden Tid der hengaar mellem Modning og Spiring — er meget forskellig for de forskellige Plantearter, og den nærmere Undersøgelse heraf hører ikke hjemme i Jordbundslæren. Det er dog fra et almindelig naturhisto- risk Synspunkt værd at erindre om, at blandt mange Planters Frø kan der findes et større eller mindre Antal saakaldte haarde Frø, som i udpræget Grad viser denne Modstandskraft. Saadanne haarde Frø synes i mange Aar at kunne henligge i Jorden uden at spire. Naar gunstige Omstændigheder indtræffer af en eller anden ydre Aarsag, kan disse Frø vækkes til Virksomhed og spire, saa at de i ikke ringe Grad kan tjene til Artens Bevarelse under midlertidig ugunstige Forhold, hvor- under det normale Frø eller Planten, der opstaar af det normale Frø, gik til Grunde. Midlerne, hvorved de letfordærvelige Næringsmidler, som Moder- planten har medgivet Kimen, er i Stand til at udfolde saa stor Mod- standskraft, som baade haarde og normale Frø er i Besiddelse af, kan være forskellige. Frøene kan ofte fra Naturens Haand være forsynet med en solid veltillukket Emballage, ved at være indpakket i haarde Skaller eller sejge Hinder, der kan beskytte dem mod Overlast. Ofte er tillige Næringsstofferne indenfor Emballagen i det modne Frø haardt og tæt sammenpakket, saa at der kun findes en forholdsvis ringe Vand- og Luftmængde indblandet mellem Oplagsnæringen. Saaledes indeholder et modent Havrekorn kun c. 14% Vand, medens en fuldvoksen Havre- plante i fuld Groning indeholder c. 80 % Vand. Naar Temperaturen ikke gaar under et vist for paagældende Planteart karakteristisk Minimum og heller ikke stiger saa højt, at Planten dræbes, kan Kimen i Frøet spire under Optagelse af Vand, og den unge Kimplante kan under stadig Vandoptagelse og i Reglen ogsaa under Optagelse af Ilt fra Luften fortære og omsætte de i Frøet værende Stoffer. Herved vokser den og faar Lejlighed til at udfolde de Orga- ner navnlig Blade og Rødder, der kan tjene den til at optage fra Om- givelserne de nødvendige Raastoffer, som Planten nu maa have nogenlunde godt at blive fugtig og atter tør, naar den fugtige Tilstand ikke er af for lang Varighed. Afskallet Ris „Risengryn« kan derimod ikke taale den mind- ste Fugtighed. En Sæk Ris, dette uundværlige Fødemiddel under Troperne, er uhjælpelig ødelagt, naar den bliver gennemblødt (og ikke straks spises), Stivelsen i Risen gaar næsten straks efter Gennemfugtningen i stærk „sur Gæring“. Jordnødder kan, naar de opbevares i Skallerne (Bælgene), meget vel taale Transport fra eksotiske Lande til Danmark, uden at Jordnødoljen, det velsma- gende Fedtstof i dem, lider nogen Forandring. Jordnødkager, d. v. s. afskallede knuste Jordnødder, hvoraf Fedtet tildels er udpresset, bliver i Løbet af kort Tid selv i vort kølige Klima saa dekomponerede, at Fedtet i dem næsten helt for- svinder og giver Plads for „fri fede Syrer“.