Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sider: 231
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Planternes Ernæring
143
Denne Aandedrætsvirksomhed kan dog kun fortsættes, saalænge der
er Oplagsstoffer nok, og Kimplanten gaar til Grunde, hvis den ikke i
Tide faar tilført Stoffer fra Omgivelserne, saa at Livet kan fortsættes ved
Hjælp af de under Spiringen og den videre Vækst udviklede Organer.
Planterne benytter under Indsamlingen af Næringsstofferne fra Om-
givelserne paa forskellig Maade dels de overjordiske grønne Organer
(Blade og undertiden Stængelen) dels Rødderne. Den nærmere Beskri-
velse af disse Organers Bygning maa overlades til Botanikerne og
Plantefysiologerne, og vi kan her kun kort dvæle ved nogle almindelige
Træk, forsaavidt som de direkte vedrører Stofoptagelsen.
Som det vil vides, er Planterne sammensat af Forbindelser af Ilt,
Brint, Kvælstof samt den større eller mindre Mængde Askebestanddele.
Omtrent Halvdelen af Tørstoffet i Planterne udgøres som vist af Kul-
stof. Dette hidrører udelukkende fra Luftens Kulsyre, der trænger ind
i Planten hovedsagelig gennem Bladenes Spalteaabninger og som sam-
men med det ad anden Vej optagne Vand og smaa Mængder af de an-
dre Stoffer under Iltudvikling omdannes til organisk Stof i de blad-
grøntholdige Dele af Planten. Om disse Organer kan der fra E. War-
ming: „Den almindelige Botanik« hidsættes følgende. De forskellige
Former af Blade beskrives, og om den vigtigste af disse Løvbladet lyder:
„Løvbladene ere særligt karakteristiske for Ernæringsskuddet. I
daglig Tale menes med „Blade" i Regelen kun Løvbladene. De ere de
formrigeste og største af alle Plantens Blade. Deres utallige Former ere
naturligvis ikke Tilfældets Værk, men at gøre Rede for Nytten eller
Nødvendigheden af hver Arts specielle Form, er os endnu ikke muligt.
Tre forskellige Faktorer maa i al Almindelighed antages virksomme ved
Løvbladenes Formdannelse; for det første Tilpasningen til det fysiologi-
ske Arbejde, som de have at udføre; for det andet Tilpasningen til den
omgivende Natur og for det tredje den for enhver naturlig Gruppe fæl-
les Grundtype, hvis Tilblivelse endnu er os en Gaade.
Hvad først angaar deres Arbejde, da have de en for Plantens Liv
yderst vigtig Funktion, idet de ere dens Assimilationsorganer, i hvilke
navnlig Raastoffet, nemlig den fra Luften hentede Kulsyre og det fra Jor-
den hentede Vand med opløste Næringssalte, forarbejdes. Derfor ere de
for det første grønne, thi kun i bladgrøntholdige Plantedele foregaar Kul-
syreassimilationen, og da det kun er ved Lysets Hjælp, at dette kan ske,
maa Løvbladenes Former og Stillingsforhold være saaledes, at de kunne
belyses paa den mest hensigtssvarende Maade. Jo større Pladen er, desto
kraftigere kan Ernæringsarbejdet være, alt andet lige, og jo tyndere den
er, desto bedre kan den gennemlyses.
Af disse Grunde have saa mange Løvblade de bekendte store og