Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

Overgrunden 67 havde nedboret sig, og i dette Tilfælde havde den ikke nedboret, men ædt sig igennem Sandet; thi den afgav under Nedboringen, og efter at den var forsvundet i Sandet, Ekskrementer af samme Beskaffenhed som Sandet. Andre Forsøg viste ogsaa, at Regnorme kunde æde sig igennem et Lag af 23 Tommer Sand, da deres Ekskrementer bestod ikke alene af dette Sand, men af Muldjord, der befandt sig under Sandlaget. Paa et Sted, hvor Undergrunden var Kridt, bestod Regnormeekskrementerne næsten udelukkende heraf. At Regnormene ikke i disse Tilfælde har slugt Jorden for at drage Næring af er indlysende; thi hverken Sandet eller Kridtet indeholdt Næring. Det er sandsynligt, at Regnormene kan bore sig ned i de øverste, løse Jord- lag, men senere maa æde sig ned i Undergrunden. Endskøndt Regnormene for det meste opholder sig nær Overfladen, i Muldjorden, naar dog deres Rør ned til en betydelig Dybde. Saaledes er en Dybde af 1—2 M. almindelig og nogle Steder er Rørenes Længde c. 3 M. Røret gaar ofte lodret ned i Jorden, undertiden løber det lidt paa skraa; det er for det meste ud- fodret med mørkfarvet Jord, der hid- rører fra Regnormens Ekskremen- ter, som den har afsat paa Rørets den, men for at udbore sig et Rør, Fig. 9. Snit gennem frossen Jord med Regnormegange. Vægge. Denne Udfodring er i Begyndelsen klæbrig, men naar den med Tiden bliver tør, bliver den haard og glat, og Beklædningen af Væggene fremmer da i høj Grad Ormens hurtige Bevægelse, samtidig med at den styrker Væggene. Den øverste Del af Røret er i en Dybde af 5 Cm. beklædt med Bladrester, og det maa antages, at det er for ikke at komme i Berøring med den fugtige, kolde Jord, at Regnormene her har beklædt Røret med Blade, da de hyppig opholder sig der. Rørets nederste Del ender hyppig i en lille Hule eller et Kammer, der er beklædt med Smaasten, Frøskaller el. lign.; her tilbringer Regnormen i sammenrullet Tilstand Vinteren samt den varmeste Tid af Sommeren. Rørets Aabning tilstopper Regnormen med Blade, Bladstilke, Smaapinde o. lign., som den griber og trækker ned i Røret; de nederste Dele af Bladene for- tærer den, men det synes dog, at denne Tilstopning af Røret har en anden Betydning end Ernæringen, thi naar Regnormen ikke kan faa 5*