Geologi Og Jordbundslære
Tredie Bind: Jordbundslære

68 Jordbunden fat paa saadant Materiale, tager den til Takke med Smaasten, som den, idet den fastholder sig med Bagenden i Røret, suger sig fast til med sin Mund og saaledes trækker hen til Røraabningen. Tilstopningen af Rørets Aabning skyldes maaske den Aarsag, at Regnormene, der gerne ligger her, paa denne Maade søger at undgaa Fuglenes Efterstræbelser, eller maaske vil de derved undgaa kolde Luftstrømninger. En saadan lille, struttende Busk af Kviste eller Bladstilke paa Jorden antyder alt- saa Tilstedeværelsen af et Regnormerør, men ogsaa ved den store Op- hobning af Ekskrementer, der findes der, røber Regnormen sin Nærvæ- relse. Naar Regnormen har slugt et betydeligt Kvantum Jord, enten som Næring eller for at udhule sig et Rør, kommer den frem til Overfladen og udtømmer sine Ekskrementer. Disse er i Begyndelsen klæbrige, da de er blandet med Fordøjelsesvædske, men naar de bliver tørre, danner de haarde Klumper. Enkelte Regnorme i Syden opbygger om deres Rør- aabning taarnlignende Ekskrementhobe af 10 —15 Cm. Højde og af 5 Cm. Gennemsnit; disse er da en umiddelbar Fortsættelse af Røret. Denne Jord, der i Form af Regnormeekskrementer er aflejret paa Jor- dens Overflade, adskiller sig fra den oprindelige Jord (Underlaget) ved, at den bestaar af en fin, muldblandet Jord, fri for Smaasten, medens den naturlige Jordbund i Regelen er blandet med større Sten, som det vilde være umuligt for Regnormen at sluge. De egentlige Muldbestand- dele i Jordbunden er nøje blandet med det uorganiske Materiale, da de organiske Stoffer og de slugte Jordbestanddele i Regnormens Fordøjel- seskanal meget intensivt blandes sammen og findeles, hvorved de slugte grovere Sandkorn og Smaasten tjener som Knusemidler. Af Regnorme- ekskrementerne opstaar derfor ved yderligere Formuldning den fine, velblandede, grynede Humusjord. Den Mængde Jord, der paa denne Maade kan aflejres paa Overfladen, kan aarligt udgøre et Lag paa 5 Mm. Tykkelse, og kan paa gunstige Steder stige til 30—40000 Kg. pr Hek- tar aarligt. Endnu førend Ch. Danvin’s ovenomtalte store Arbejde var udkom- met, havde V. Hensen i Kiel offentliggjort en lille men indholdsrig Af- handling om Regnormenes Betydning for Jordbundens Frugtbarhed34). Hensen viser, hvor fejlagtig den da gængse Anskuelse var om Regn- orms Skadelighed i Haver og paa Marker, hvor man mente, at de øde- lagde de dyrkede Planter ved at afbide de fine Rødder. Regnormene var ikke alene ganske ude af Stand til at udføre en saadan Gerning, men gjorde tvertimod overordentlig Nytte paa forskellig Vis. H. havde navnlig Opmærksomheden henvendt paa den Betydning, som Regnor- menes Huller har som lette Passager for Planterødderne, der gennem disse Huller kan søge ned i Undergrunden, samt den større Virksom-