Jyske Havnespørgsmaal

8 II. („Jyllandsposten" Nr. 108 for Onsdagen den 4. Maj 1881. Ei ville haabe, al vi ikke ved vor fore- gaaende Frenislilling (i Tillæg of 17. April) nf Havnesorholdene i det nordlige Katte- gat*) skulle Have skræmmet Læserne fra at folge os paa cit videre Undersøgelse af den store jyske Havnesag, hvis andet Afsni! vil beskæftige sig med Sporgsmaalet om „en Nordsohavn". Ogsaa dette Sporgsmaal er et lige saa paatrængende som vigtigt; mange etc der- for ogsaa de Forslag, der Tid efter anden ete fremkomne til dets Løsning. Bi skulle nu ligesom i det foregaaende Afsnit drage disse Forslag frem, underkaste dem en kort, upartisk Undersøgelse, sammenholde og sammenligne deny for derigjennem at naa Klarhed over, hvilket Projekt der i sig forener de fleste Betingelser for de til- sigtede Formaals fulde Opnaaelse; thi det gjælder her i endnu højere Grad om at forene Formaalene for en Nød- og Til- flugtshavn med dem, der med Rette maa stilles til en Handels- og Trafikhavn, eftersom vi ved Nordsøen kun have en eneste saadan, medens vi ved Kattegat erc forsynede med en hel Række paa hele Ky- sten regelmæssig fordelte Havne. Da til- med vor eneste Nordsøhavn (Esbjerg), foruden at lide af væsentlige Mangler, som ringe Dybde, vanskelig Besejling osv., er beliggende helt nede i Jyllands sydvestlige Hjørne, er Trangen til en Udforselshavn paa et nordligere og mere centralt belig- gende Punkt saa stor, at Handelshavus- *) Efter at vor Fremstilling var skrevet og ind- sendt, fremkom os uafvidende en Artikel i „Berlingske Tidende" for 8. April, Hvori Hr. Vieekonsul Fabricius paa en over- bevisende Maade tager Ordet for Stagen- Havnen. Det har glædet os at se en saa udelt Tilslutning til vort Standpunkt, og vi tillade os at henvise Enhver, der inter- esserer sig for Sagen, til det velftrevne og kyndige Indlæg. ) hensynet her vistnok bliver mere end side- ordnet med de Hensyn, som ville være at tæge fra et udelukkende Nødhavnsstand- Punkt. Blandt de mange Nordsøhavneprojekler indtage nogle et saa tilbagelagt Stadinm, at vi blot skulle nævne dem, idet vi for øvrigt holde dem udenfor vore Betragtnin- ger; dette gjælder om : 1) Listerdyb Ballum, 2) Knuddyb Ribe, 3) Graadyb—Esbjerg, 4) Graadyb—Skallingen og 5) Graadyb— Hjerting. Af disse Projekter ligger det første og mest lovende desværre nu uden- for vort Lands Omraade, og det tredie er jo, som Alle vide, kommet til Udsørelse, hvorved de andre tre kunne anses bort- faldne. Vi skulle derfor alene beskæftige os med folgende mer eller mindre udar- bejdede og delvis undersøgte Projekter: 1) Aargab—-Ringkjobing Fjord, 2) Thy boron—Limfjorden, 3) Orhage—Thisted, 4) Vigsø—Hoxerhavn, 5) Sandnæshage— Byg- holmsvejle og 6) Hirtshals. Tage vi dem — ikke i denne geografiske Rækkefølge, men — efter Alderen, bliver først at be Handle: 1. Aargab —Ringkjobingsjord Projektet, der fremkom i Begyndelsen af Treserne, og som gaar ud paa at grave en Kanal gjennem Holmslauds Klit, for derved at tilvejebringe en sejlbar Forbin- delse mellem Havet og Ringkjobing Fjord i Stedet for dens ubrugelige Udlob: Nymindegab, der samtidig skulle afdæmmes. Kanalen skulde forsynes med en Sluse, hvis Bund skulde ligge 12 Fod under- Havets Niveau, og umiddelbart ubenfor denne skulde i Klitten udgraves et Basin j — 1000 Fod langt og 400 Fod bredt —, som skulde danne den egentlige Nobhavu. Kanalmundingen med en Brede as 240 Fod skulde mod Havet forsynes med en paa hver Side udgaaende Mole paa 400 Fods Længde, og Fjordmundingen med et