Jyske Havnespørgsmaal

25 VI. („Jyllandsposten 9ir. 184, 185, 186 og 187 for Onsdagen den 3., Torsdagen ben 4., Fredagen den 5. og Lördagen den 6. Avgust 1881.) Ötottenbe os til de udførlige og detaille- rede Udviklinger, som vi i vore foregaaende Artikler have ladet hvert enkelt Herhenhø- rende Havnespørgsmaal blive til Del, ville vi nu som Afslutning betragte Sagen fra et mere almindeligt Synspunkt, fremhæve dens store Betydning for hele Landet, sammenligne dens Stilling her med andre Landes, og deraf tage Anledning til at paa- vise den Gjerning, der utvivlsomt paalig- ger os. Hvad der først maa slaa En, naar man anstiller en alvorlig Betragtning over vort Lands Havnevæsen og Vandveje, er den Iagttagelse, at uagtet meget faa Lande have et i Forhold til deres Landareal saa udstrakt Kyst omraade,har vortLands Skibsfart og dets Fiskeri dog langtfra naaet en til- svarende Udvikling, og den nærmeste Grund Hertil maa vistnok søges i, at en stor Del af vore Kyster ere yderst havnefattige, Hvad der ganske særlig gjælder den Kyst, der er nærmest Verdenshandelen og de store Fiskepladser, nemlig Vesterhavskysten, ja -— denne var endog indtil for ganske nylig i hele sin Udstrækning aldeles blottet for Havne, og endnu den Dag i Dag Har den kun en eneste (Esbjerg), der ligger Ved dens sydligste Grænse, medens hele den øvrige indtil 60 Mil lange Kyststrækning langs Vesterhavet, Skagerak og Kattegat lige til Frederikshavn endnu er lige saa lukket, som i Aarhundreder forud*). ) Som ret betegnende for denne fuldstændige Lukning og for hele Kystens Abandonne' rmg, skulle vi inhibe om, at man ikke be- Höver at gaa ret mange Aar tilbage i Mon Nogen vel har gjort sig det klart, hvad det vil sige, at være stænget ude fra sit naturlige Farvand, især naar dette er et saa stort og fortrinligt som Nordsoen; thi denne spiller i vor Verdensepoke en lignende Rolle som Middelhavet i den klassiske Oldtid, hin er nu som dette den Gang omrammet af Verdens største Kul- turstater, der ere befolkede af de rigeste, daadkraftigste og intelligenteste Menneske- racer. Vi behøve blot, for at frigjore os for enhver Beskyldning for Overdrivelse, at nævne de paagjældende Kystlandes Navne: Skotland, England, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark og Norge; dermed ere vi gaaede Cirklen rundt og Have Rammen om Nordsøen. Tag disse Lande bort, og hvilket Hul vilde det ikke give i denne Tids Kultur? Vi ville ikke spørge om, hvorledes det saa vilde staa sig med Kunst, Videnskab, Industri og Handel, men vi ville alene holde os til Skibsfarten som det, der ligger vort LEmne nærmest. Tænker man sig Nordsø- staterne borte, vilde Skibsfarten med et Slag reduceres med mindst ni Tiendedele; thi Englands Handelsflaade beregnes alene at have de fire Femtedele af Jordens Fyrvæsnets Annaler, for at finde den Hen- liggende i det kompletteste Mprke, alene med Undtagelse af det tarvelige Lys, som et gammelt, primitivt Fyr paa Skagen kastede over Farvandet der. Heri er der i vor Tid sket en glædelig Forandring, men der er noget Trykkende i, at den hele Række af nye Fyr kun tjener til nt advare og fjerne Skibene fra de farlige, ngjæstfrie Kyster, i Stedet for at vejlede og inobyde dem til vore Havne.