Jyske Havnespørgsmaal

Skibsfart i Hænderne, og den udvider sig bestandig efter en storartet Maalestok. I det sidste Tiaar er den engelske Handels- flaade faaledes forøget med 1,300,000 Tons, medens den amerikanske i samme Tidsrum er gaaet 127,000 Tons ned*). Intet vil maaske dog bedre belyse Nordsoens Overlegenhed i denne Retning end den fak- tiste Omstændighed, at den fattigste og mindst befolkede af alle Nordsostaterne har en storre Handelsstaade end Stormagterne Italien, Osterrig og Rusland, og de mæg- tige nordamerikanske Fristater, der ligge imellem tv Verdenshave, havde i 1880 kun 1,353,000 Tons i udenrigsk Fart imod Norges 1,527,000 Tons**). Hvor forunderligt er det nu ikke, at man langs Nordsoen — denne Nutids- Skibsfartens Vugge — kan finde en fort- løbende Kyststrækning paa et halvt Hun- drede Mil, der er uden Spor af Havne, og hvor nedtrykkende er det ikke, at netop denne Strækning er dansk? Forgjæves vil man andre Steder langs Nordsoen soge efter en havnelos Kyst af lignende Udstrækning. Hvad kan vel være Grunden hertil? Er det, fordi den paagjældende Kyst ligger sag afsides, saa langt udenfor den almindelige Sejlrute, at den er uden Betydning, eller er det fordi de givne Naturforhold ligesrent forbyde Havneanlæg paa denne Kyst? Af den forste Grund kan det selvfølge- lig ikke være, al den Stund hele den Skibsfart, som foregaar mettent Ostersøen og Kattegattet paa den ene Side og Nord- søen samt de øvrige Verdenshave paa den anden Side, ined en forsvindende Undtagelse passerer i saa umiddelbar Nærhed af denne Kyststrækning, at endog en stor Del af ben er i Sigte under Forbifarten. Men nu den anden Grund? Ja — vor National- følelse vilde unægtelig fole sig lettet ved at styde sig ind under den. Kan det nu ogsaa med Sandhed gjsres? Her ere vi ved et Sporgsmaal, som vi maa dvæle lidt ved, da det Hele beror paa dets Besvarelse, og vi fremfor Alt maa ønske, at denne kommer til at fremtræde *) Af de c. 560 Dampskibe, som ere i Fart mellem Evropa og de nordamerikanske Fri- stater, tilhøre kun 14 disse, ntedens ikke mindre end 447 ere engelske, Resten andre europæiske Staters, blandt hvilke en anden Nordsøstat (Tyskland) atter har et stort Forspring. **) Tallet er for Aaret 1878, da vi savne en senere Angivelse, som sikkert endnu vilde være mere i Norges Favør. med en saadan Klarhed for Læseren, at han vil kunne danne sig en fast Overbevis- ning om Sagforholdet. For at være fuldt retfærdige og meget maadeholdne, skulle vi til ovennævnte 'Sporgsmaal strax svare : „Til en vis Grad". Det kan nemlig ikke nægtes, at den paagjældende Kyst Har en for Havneanlæg mindre indbydende Form; den er ikke soin de norske og skotske Kyster udtunget i dybe Fjorde, Bugter og Sunde, hvis foranliggende Oer tjene som naturlige »Breakwaters«, ejheller har den som Eng- land og Tyskland de store Flodrevierer, der danne naturlige Adgange til og fra Havet, hvorimod dens expouerede Beliggenhed mod den værste Vindretning, den deraf resulte- rende stærke Brænding og den sig langt udstrækkende Landgrund ere lntter Ting, som ikke ere særdeles opmuntrende. Vi tro hermed i al Korthed, men samvittigheds- fuldt at have anfort de Vanskeligheder, som Havneanlæg paa denne Kyst mode sremfor paa mange andre Steder, og til en vis Grad forklares derved dens storartede Mangel paa Havne, men til at retfærdig- gjore benn; er der visselig et langt Spring, mindst et lige saa langt, som fra Vanske- ligheder til Umuligheder. Vanskeligheder ere jo kun til for ar overvindes. For et kraftigt Folk ere de kun en Spore; men har ben virket som saadan, har man for- søgt at binde an med Vanskeligheder og har Forsøget vist Umuligheden af at over- vinde dem? Ikke et eneste Forsøg har man anstillet*). Og saa længe maa man helst tie stille med det Umulige i Havneanlæg. Tysken siger: „Prokuren geht über Stil- biren", og vi tro meb fulv Ret. Hvorfor har man da ikke villet prove? Man har jo dog ikke været bange for det paa andre Omraaader, man har nteb Opofrelse af Millioner prøvet og atter prøvet Anskaffel- sen og Bygningen af Panserskibe, og man holbt ikke inbe, fordi Prøverne just ikke altid svarede til Forveittningerne. Vi nævne blot bette som et Exempel, men paa *) Man vil dog maaske henvise til Esbjerg, men denne Hettvistting maa vi afvise, dels fordi vi her kun tale out Syften mellem Esbjerg og Frederikshavn, dels fordi For- holdene ved Esbjerg ere lige de modsatte af de, vi saa bestemt have fremhævet, idet Esbjerg ligger ved et Jndhav, der er be skyttet ved en udenfor liggende Ø (Fanø) og ved en Landtange (Skallingen), saa i Virkeligheden foreligger der her end ikke det fjerneste Forsøg paa at overvinde de Vanskeligheder, som Kystens Naturforhold forøvrigt frembyde.