Jyske Havnespørgsmaal

30 „Süd-Beveland" med Hovedlinien mellem Amsterdam, Rotterdam og Brüssel ved Sta- tionen „Rosendaal" : 41,200,000 Fres.; tilsammen 57 Millioner Fres., og strængt taget burde hertil endnu lægges en betyde- lig Del af Udgifterne ved de næsten ene- staaende Kystsikringsarbejder ved „West- Kappel", hvorved Øen, hvorpaa Vlissingen befinder sig, alene bliver bevaret, idet der finder et noget lignende Forhold Sted mel- lem denne Havn og Kystsikringen som ved Thyboronhavnen. For Oversigtens og Forstaaelighedens Skyld gjengive vi Hovedsummerne med runde Tal i danske Penge: 1) Amsterdams nye Ad- gang til Havet med alt Tilbebehor ..........c. 64'Mill. ^ 2) Rotterdams do. do. . c. 41 — — 3) Vlissinger - Havnens Udvidelse og Forbin- delse med Landet... c. 41 — — Tilsammen 146 Mill. ^ Man vil formentlig villig indramme os, at det er en ret kjon Sum, Holland i de yngste Tider har ofret paa en lettere og forbedret Adgang til Havet, uanset at der forud var gaaet Ofre, der i Forhold til Tiden vare ikke ringere, og bortset fra, at Forbindelsen med Havet alt forud var en saa- dan, at vi her vilde have fundet den fuldtud tilfredsstillende; men vi frygte derimod me- get for, at man ikke vil indramme os no- gen Berettigelse til deraf at slutte, at vi bar falge Hollands Exempel. Vi frygte for, at man vil sige: Holland er et rigt Land, Danmark et fattigt, hvorledes skal det kunne tjene os til Efterligning? Vort Svar skal blive kort: Ja, Holland er ganske vist et rigt Land; men hvorved er det ble- vet rigt? Fremfor Alt ved sin Skibsfart, sine Kolonier, sin Handel og sit Storfiskeri, kort og godt — ved Havet. Holland er ganske simpelt blevet det rige Land, fordi det har forstaaet at benytte Havet, og der- for er intet Offer det for stort, uaar det gjælder om hurtigst og bekvemmest at naa til denne uudtommelige Rigdomskilde. Hvad have nu vi gjort for en let og direkte Adgang til Nordsoen? Vi ville ikke svare: Intet, thi Sagen er ikke tjent med Overdrivelser; men Enhver vil indrømme, at der er gjort overmaade lidt. Vi bave i et Hjørne af Jylland anlagt en eneste Nordsøhavn; den (Esbjerg) er af de be- skedneste Dimensioner, den kan formedelst en foran liggende Barre ikke søges af større Skibe, den er farlig at besejle, fordi man mod Syd har Manostak og mod Nord det farlige Hornsrev, der strækker sig milelangt ud i Soen, og den er endelig ikke, hvad en Nordsohavn bor være, fuldstændig isfri. Det er, faavidt vi vide, Resultatet af alle vore Tillob til at aabne os Nordsoen. Vi ville paa ingen Maade underkjende dette Resultat, tværtimod ere vi taknemlige for denne lille Begyndelse, erkjende Vetydningen af den og skulle endog villig tilstaa, at med alle Stedets Mangler var Esbjerg et ret naturligt Punkt til at begynde med, dels fordi Vanskelighederne her vare for- svindende og Bekostningen derfor ikke af- skrækkende, dels fordi man kunde være sikker paa, at dette første Forsøg ikke let vilde kunne mislykkes. Alt dette var af Vigtig- hed, og man maatte af Hensyn hertil stude sig i, at man ikke samtidig kunde opnaa store Resultater; men „Appetiten kommer under Maaltidet" siger et fransk Ordsprog, saaledes ogsaa her: den lille Mundsmag Paa en Nordsohavn vækker Lysten til Mere, navnlig til en, der virkelig kunde tilfreds- stille Nutidens Fordringer, og vi have i tidligere Artikler i det Enkelte paavist, hvor og hvorledes og med hvilken Bekostning en saadan kan anlægges. Hvorfor skride vi da ikke til Værket? Hvorfor ville vi ikke søge Trangen as- hjulpen? Thi ville vi blot, ville for Alvor, faa vi ogsaa Thyborou-Havnen med til- hørende Kanalisering af Limfjorden. Er det, fordi Sagen kræver for store Ofre? Tildels vel. Man skræmmes af de mange Millioner, lægger Hænderne i Skjodet, op- giver ræd og feig det Hele, i Stedet for at komme til Erkjendelse af, at denne Holden- fast paa nogle Millioner er en dyr Spar- sommelighed, saa dyr, at vi ikke have Raad dertil. Andre Lande have forlængst indset denne Sandhed, og de, der først og ihær- digst have handlet derefter (England, Hol- land, Frankrig), ere derfor rige. Hvorfor maa vort Land ikke ogsaa blive det? Vi have dvælet saa længe ved Hollæn- dernes rastlose Virksomhed for Udviklingen af deres Vandveje, fordi der her findes saa mange Tilknytningspunkter, fordi de hol- landske Nordsokyster i saa mange Hense- ender ligne vore, fordi Holland ligesom Danmark er et lille Land; men vi ville derover ikke glemme, at der over hele den civiliserede Verden er en omfattende Be- vægelse i Gang for at bringe Udviklingen af Vandvejene i Højde med Jernbanernes, idet den Erkjendelse vinder mer og mer