Jyske Havnespørgsmaal

29 vliet; men alt eftersom Skibene tiltog i Størrelse, blev denne ny Vandvej ufyldest- gjorende, og man stred i Aarene 1827 til 1829 til Anlæget af Boorne-Kanalen (med c. 18 Fods Vanddybde), og herved op- naaedes, at ogsaa Sejladsen gjennem Onde- Maas kunde undgaas, idet denne nu di- rekte kunde gaa fra Nieuwe-Maas til Härings-Vliet. Man vil af disse flygtige Træk kunne skjonne, hvor magtpaaliggende Hollænderne lode sig det være, at bevare og forbedre Adgangene til Havet, og det paa en Tid, da man vel her i Danmark end ikke ofrede saadanne Ting en Tanke. Men det var saa langt fra, at Holland mente at kunne staa sig til Ro med det Opnaaede, at det tværtimod stadig havde Øjet rettet mod nye Forbedringer og Lettelser i Forbindel- sen med Havet, og med spændt Opmærk- somhed fulgte de Projekter, som i dette Ojemed fremkom. Blandt saadanne fand- tes særlig tre, der i lige haj Grad maatte forbavse ved deres forvovne Genialitet og ved de storartede Resultater, som deres Ud- førelse vilde tilvejebringe. Det ene af disse Projekter gik ud Paa at afdæmme Zuidersoen fra Het-I, at kanalisere og delvis tørlægge denne, at gjennemgrave Klitrækken paa „Holland up sijn smallst", og foran Mundingen af denne Kanal at anlægge en Havn paa den aabne Nordsøkyst, hvorved der vilde aabnes Sej- ladsen paa Amsterdam en kort, dyb og lige Vej til og fra Havet. Det andet Projekt tilsigtede en Regu- lering og Afdæmning af Nieuwe-Maas og Scheuv, en Gjennemgravning af Klitrækken ved „Hook van Holland" og Anlæget af en Nordsøhavn udenfor, hvorved der vilde opnaas de samme Goder for Rotterdam, som oven for nævnt for Amsterdam. Det tredie Projekt, hvortil vi sigte, havde til Formaal at udvide Havnen ved Vlissingen og sætte denne i Forbindelse med et stort og rigt Opland ved et Jernbane- anlæg, hvis ejendommelige Vanskeligheder og enorme Bekostelighed vi ikke her skulle udvikle. Vi indskrænke os til at sige, at Hensigten med dette Projekt var, ganske i Lighed med de to andre, at aabne en Del af Holland en bekvem Vej til Havet. Hvert enkelt af disse Projekter var saa storslaaet og saa bekosteligt, at det laa nær at antage, at Betænkelighederne ved blot at forsøge et af dem udført vilde have været saa overvejende, et man havde studt Sagen ud i en ubestemmelig Fremtid, me- neude, at man foreløbig burde nøjes med de tilstedeværende Vandveje, for hvis Ud- vikling der jo alt var gjort saa Meget. Men nej — det lille Holland tænkte an- derledes. Man indstrænkede sig ikke en- gang til at vælge et af Projekterne til en Prøve, men man stred omtrent samtidig trøstig til Udførelsen af dem alle tre, øg i Løbet af det sidste Tiaar ere de alle traadte fuldbaarne ud i Livet. Man vil let fristes til at tro, at vor Betegnelse af disse Projekter som storartede, enormt bekostelige osv. ere overdrevne; thi hvorledes kan man ellers forklare sig deres samtidige Udførelse i et saa lille Land? Vi skulle imidlertid, da Tal undertiden kunne være overordentlig veltalende, belægge vore Ord med Talstørrelser og lade Læ- seren selv dømme. Det af os først nævnte Projekt: „Am- sterdammer-Nordsøkanal" med tilhørende Nordsøhavn „Wijk aan Zee" har med en rund Sum kostet 64 Millioner Francs, hvortil endnu rettelig maa lægges Bekost- ningerne ved den nye Havnebane og Havnebanegaard, 25 Millioner Francs, saa det fuldbaarne Projekt i Virkeligheden har medtaget omtrent 89 Millioner Francs. Det andet Projekt: „Rotterdamsche- Nieuwe-Waterweg" med tilhørende Nord- søkanal ved „Hook van Holland" havde i 1873 alt medtaget 17 Millioner Frcs., og man beregnede da, at hele Projektet vilde være gjennemført i 1879, og at Omkostnin- gerne ikke vilde overstige 30 Mill. Frcs., naar de samtidige Anlæg af Dokhavne og Kajer paa „Fijenoord" og Forbindelsesbanen med Broer og Banegaard ikke medregnedes. Alene Havnebanen med Tilbehør har kostet 27 Millioner Frcs., og uagtet vi beklage, ikke at have nye og mere detaillerede Oplys- ninger om samtlige Udgifter ved Projektets Udførelse end her angivet, frygte vi dog ikke for at gribe for højt, naar vi her op- føre dem til 57 Millioner Frcs. Endelig have vi det tredie Projekt: Vlisfinger Havnens storartede Udvidelse og dens Inddragning i det kontinentale Jernbanenæt, hvor vi ere heldigere stillede med Hensyn til en nøjagtig Angivelse af de med Udførelsen forbundne Omkostninger; de have nemlig været: 1) Arbejderne ved Havnens Udvidelse: 107» Million Frcs.; 2) Spærringen af og Dæmninger over „Sloe": 2,100,000 Frcs.; 3) Afspærring af og Dæmninger over „Ooster-Schelde": 3,200,000 Frcs.; 4) Havnens Jernbane- forbindelse over Øerne „Walcheren" og