Jyske Havnespørgsmaal

28 men vi tro, at de af os her anførte, og med Tal belagte Kjendsgjerninger med ikke ringe Styrke pege hen paa, at vil man hæve og fremme en af Landets fortrinligste Indtægtskilder, maa man bane den nye og bekvemme Veje til det Farvand, der er Verdenshandelen og Verdenssejladsen nær- mest, og som tillige Har det store Fortrin for vore andre Farvande, altid at være aabent. Det vil maaske nok skurre lidt i vore Agerbrugeres Øren, at vi Henregne skibs- farten til en af vort Lands fortrinligste Indtægtskilder, men vi kunne ikke derfor tage vore Ord tilbage; thi Skibsfarten bringer ikke alene direkte Landet fremmede Penge, indsamlede i ofte fjerne Egne, men den yder tillige indirekte vor Handel, vort Haandværk og Industri de største Fordele, og atter derigjennem vort Agerbrug uvur- derlige Goder, ikke at tale om, at denne vort Lands Hovedernæringsgren vilde tage et umaadeligt Opsving, noar en livlig Sejlads vestover, tværsigjennem Jylland, aabnedes til de store Forbrugslande. Giv os Lejlighed til, at vore Landboprodukter kunne forsendes til Verdensmarkedet da g- lig, ad den korteste Vej og paa den billigste Maade, og vi ville skaffe dem frem i Masse; thi det vil da lønne sig. Vi antage, at Alle ville være enige med os i Skibsfartens store Betydning, at man ogsaa vil forstaa, at Betingelsen for dens Fremgang er en rask og energisk Udvikling af vort Havnevæsen og vore naturlige Vandveje. Derimod turde Sam- stemningen maaske være mindre stærk med Hensyn til Gjennemforelsens Mulighed, og det ikke alene overfor de vanskelige Natur- forhold, men ogsaa overfor de mange Penge, som udfordres, og vi tro det der- for rigtigst at vende os til denne Side af Sagen. Hvad dens første Del angaar, have vi alt i det Foregaaende indrømmet, at vore Nordsokyfter frembyde større Van- skeligheder før Havneanlæg end mange andre Landes, men dermed er ikke sagt alle Landes; thi der er virkelig Nordsø- kyster, der til Trods for deres endnu daar- ligere Betingelser ere forsynede med første Klasses Havne. Det vil derfor være na- turligt at rette Blikket derhen, og vi skulle derfor tillade os at give nogle faktiske Oplysninger derfra, stammende dels fra egne Iagttagelser paa Stedet, dels fra tek- niske og statistiske Værker. Man vil let gjætte, at vi sigte til Holland som det Land, hvis Kyster Have en paafaldende Lighed med vøre, om end muligvis En øg Anden vil studse lidt ved Paastanden om, at en saadan Lighed skulde være til Stede, idet deres Tanke vil fæste sig paa den Omstændighed, at en ikke ringe Del af Kontinentets større Floder have deres Udløb netop i Holland, og de ville, da dette ikke er Tilfældet hos os, maaske spørge i „Hvor bliver da Ligheden af?" I Hovedsagen er denne Ulighed mere tilsyne- ladende end virkelig; thi man maa vide, at Floderne dele sig i saa mange Arme i det hollandske Fladland, at de i deres naturlige Tilstand kun i ringe Grad tjene den sø- gaaende Skibsfart, ja — den største as Floderne (Rhinen) forsvinder endog under Delingen i den Grad, at der kan strides om, hvor den egentlig udmunder i Havet — om som Assel i Zuidersoen eller om som Leck, som Onde-Maas, som Scheuv i Nordsøen. I Virkeligheden har Holland, trods sit udstrakte Flodnæt, kun to natur- lige Adgange til Havet. Den ene mod Nord — gjennem Zuidersøen — den anden mod Syd — gjennem det Zeelandske Ar- chipelag —, inden for hvilke Landets to mæg- tige Handelsbyer have rejst sig, Amsterdam ved den nordlige og Rotterdam ved den sydlige, medens hele den mellemliggende Kyst oprindelig var en lige saa lukket, som den vestjyske er det den Dag i Dag. Det vilde imidlertid være en Vildfarelse, hvis man gik ud fra, at de to nævnte Adgange til Havet vare gode og bekvemme i deres naturlige Tilstand, tværtimod — knn ved Anvendelsen af mange Arbejder, megen Kunst og store Pengeofre kunde de nogen- lunde tilfredsstille Skibsfartens Krav. Zuiderføeus af Grunde opfyldte Vande blev alt tidlig i Aarhundredet Hollæn- derne en for daarlig Vandvej, og et for Datiden storartet Kanalanlæg (den nord- hollandske Kanal) blev derfor bestukket og udført i de 6 Aar fra 1819 til 1825. Den store Skibsfart fra Amsterdam for- lagdes derved udenom Zuidersøen, idet Ka- nalen udmundede umiddelbart ved dennes Udløb i Nordsøen (Nieuwediep), til hvis Sikring kolossale Arbejder forekoges. Med den sydlige Adgang til Havet var noget Lignende Tilfældet. Her gik Sej- ladsen fra Rotterdam fra først af gjennem Onde-Maas, Dordsche-Kil, Hollandsh- Diep og Härings-Vliet ud i Nordsøen, senere sorkortedes Vejen ved Reguleringen af Spul Floden, der med Forbigaaelse af Dordsche-Kil og Hollandsh-Diep førte Ski- bene umiddelbart fra Onde-Maas til Härings-