Jyske Havnespørgsmaal

32 slaaet til 14 Millioner Mark; 2) en Kanal mellem Elben og Spree, anslaaet til 37 Millioner Mark; 3) cn Kanal mellem Oder og Spree, anslaaet til 171/! Million Mark; 4) en Sidekanal fra sidstnævnte til Schwedt-Kanalen, anslaaet til 12* 2 Million Mark; 5) en Kanal mellem Donau og Oder med tilhørende Sidekanaler anslaaet til i Alt 70 Millioner Mark; 6) en Kanal gjennem Holsten fra Nordsoen til Oster- soen, der, alt efter den valgte Linie og Dybde, har meget afvigende Overslags- summer, af hvilke vi vælge den, som horer til det Projekt, der synes at have vundet mest Anklang, nemlig det Dahlslromske, anslaaet til 90 Millioner Mark. Hvorvel de ovenstaaende 6 Kanalpro- jekter, der alene ville kræve en Udgift af 241 Millioner Mark, endnu lige saa fuldt som Limfjordens Kanalisering hore til Projekternes Verden, maa vi dog gjøre opmærksom paa en meget væsentlig For- skjel, idet det officielle tyske Regeringsblad „Reichsanzeiger" i ben forlobne Maaned under en udforlig Behandling af Mmnet har udtalt, at der i næste Session vil blive forelagt Bevillingsmagten et Memo- randum over alle de her nævnte (og endnu nogle flere) Anlæg, hvoraf det vil sreni- gaa, hvor nodvendigt det er at give Vandvejene en Jernbanerne tilsvarende Uvvikling, og Bladet flutter med cn For- sikring om, at Regeringen af al Magt vil søge at fremme Kanalsystemets tidssvarende Udvikling. Hvor langt borte flaa vi ikke fra en lignende officiel Udtalelse fra vor Regering? I Betragtning af den gamle Lære- sætning om „Exemplets Magt" haabe vi, at Læseren vil bære over med, at vi endnu hente et Par Exempter fra andre Lande, og da de, vi nu ville fremdrage, stamme fra en Nation, der i en særlig Grad er os sympathetisk, og hvis geniale Dygtighed og udprægede økonomiske Sans vi ere vante til at beundre, var det dog ikke ganske utænkeligt, at her kunde ligge et Fro, der kunde falde i god Jordbund. I Frankrig er det ligesom i Tyskland gaaet op for Regeringen, at man over Jernbanerne alt- for længe har glemt Vandvejene og at de ikke længer bor behandles som Stedborn, hvorfor det er Hensigten at anvende en stor Del af den Milliard, som nylig laan- tes, til Gunst for disse. Landets offent- lige Mening gaar ganske i samme Retning, og denne er i Tiden stærkt optaget as to store Kanalprojekter, der begge tilsigte tværs igjennem Frankrig at tilvejebringe en sejlbar Forbindelse mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Det ene Projekt vil ad Seine, Donne, Bourgognekanalen, Saone og Rhone sætte Havre og Marseille i indre sejlbar For- bindelse. Da Dybden mellem Havre og Paris beregnes til 10 Fod og mellem Paris og Marseille kun til 7 Fod, vil det let ses, at det bliver en ren Indlands- vandvej og ikke nogen Gjennemfartskaiial for større søgaaende Skibe; men alligevel bliver det et betydeligt Foretagende Paa Grund af denne Vandvejs store Længde (henimod 200 danske Mil), og allerbedst vil Bekosteligheden fljonnes deraf, at det vil blive nødvendigt her at bygge ikke mindre end 250 kostbare Sluser. Det andet Projekr gaar ud paa at flabe cn virkelig Gjennemfartskanal mellem de to store Have, hvorved Omvejen igjen- nem Gibraltar-Strædet og omkring hele Spanien spares. Med Benyttelse af Ga- ronneflodens Vande agter man at fore en Kanal fra Bordeaux til Narbonne ved Middelhavet. I Følge Forarbejderne, der ere udførte under Ledelse af „Societé d’Etudes", vil Kanalen saa en Længde af over 50 danske Mil, en Dybde af ca. 27 Fod og en Brede as fra 200 til 250 Fod. De 62 Sluser, der ville blive nødvendige, skulle konstrueres som Dobbeltfluser, hvis ene Kammer, der bliver 80 Fod bredt, er beregnet paa Passagen af Panferflibe og store Hjuldampere. Omkostningerne ere anflaaede til 550 Millioner Francs, eller med et rundt Tal i vore Penge til 400 Millioner Kroner. Vi kunde fortsætte med Exemplerne i det Uendelige, men det vilde føre alt for vidt, om vi vgsaa her vilde fremstille nogle af Ruslands gigantiske Planer i lig- nende Retning, saasom Sejlbargjorelsen af Amu-Darja, Tilvejebringelsen af en sejlbar Forbindelse mellem Sortehavet, det asovske og det kaspifle Hav osv., eller om vi indlede vs Paa at skildre Osterrigs ihærdige Arbejde paa Donaureguleringen og dets Agt, ved Hjælp af denne og store Kanalanlæg nt sætte Sortehavet i umiddel- bar Forbindelse med det adriatiske Hav. Det maa være nok med de anførte Exemp- ler. Ere de ikke tilstrækkelige, ville flere heller ikke være det. De maa imidlertid være tilstrækkelige til at vise, at der er en stor almindelig Bevægelse i Retning af Vandvejenes Udvikling, en Bevægelse, hvor- til vi her i Landet kun have mærket yderst