Jyske Havnespørgsmaal

33 lidt; men om de ville være tilstrækkelige til, at denne Bevægelse her kan rejse en Donning, der vilde vække os, det turde være tvivlsomt. Vi gjor os i saa Hen- seende ingen Illusioner. Vi maa være belavede paa, at vor Stemme bliver en Rost i Ørkenen, og troste os med, at selv en saadan uænset Rost undertiden kun være Forloberen for og Bebuderen af en stærkere, der vil forman ot trænge igjennem. Underligt vilde det dog være, om ikke vore Fremstillinger skulde falde En og An- den i Hænderne, som vilde fole sig grebet af den Tanke, at det umuligt gaar an for Danmark, at holde sig udenfor den almin- delige Bevægelse for at udvikle de Betin- gelser, hvorfra et Lands Skibsfart og der- igjennem atter dets Handel, dets Industri og dets Agerbrug for en stor Del beror, nemlig: lette Adgange til Havet. Og kunde denne Tanke forst vinde fuld Tilslut- ning hos Enkelte, maatte den med Nød- vendighed udbrede sig til Flere, og der vilde snart blive Mange, for hvem det endelig vilde gaa op, at det her ikke længer gjæl- der om Stillestaaen eller Fremgang, men ret egentlig om Ruin eller en kraftig Hæv- delse af vor Stilling, Vor Velfærd. Vi kjende imidlertid altfor vel den Ind- vending, der vil mode Tanken paa enhver Kant, og der vil gjore selv de Seende vankelmodige, til at vi skulle lade denne ligge i Fred og brede sig. Det er saa nemt at fige, vi have endog en Digters Ord derfor, og det vil blive fagt: „Dan- mark er et lidet, fattigt Land" — det har ikke Raad til, fom de store og rige Lande at ofre Hundreder af Millioner paa Pro- jekter. Det er maafle fandt, maafke dog ikke ganske, men lad os antage det, og lad os indromme, at vi ikke magte at rejse saa store Summer; men det er der jo heller slet ikke Tale om. Vi ville ved at kaste et kort Tilbageblik over de Fordringer, vi i det Hele have stillet til Udviklingen af vort Havnevæsen og vore Vandveje, se, at det drejer sig om langt beskednere Beløb. Som man vil erindre, have vi hele Tiden holdt os til Kyststrækningen imellem Frederikshavn og Esbjerg, og det ganske naturlig og, som vi tro, med fuld Foje, eftersom baade Øerne og Østjylland i det Hele og Store ere vel forsynede med Havne, hvorimod der paa den anden henimod 60 Mil lange Strækning, der dog fremfor no- gen ligger ved det aabne Hav, ikke findes saa meget som en eneste Havn, og vi Have troet at folgende Arbejder her vare nod- vendige: 1) Frederikshavns Havn egner sig efter vor tidligere givne udførlige Begrundelse ikke til en Tilflugtshavn for den ftore Skibsfart, men som en Trafikhavn for Vendsyssel og fom en supplerende Tilflugts- havn for den mindre Skibsfart, trænger den vistnok til en Forbedring og Udvidelse, hvortil vi beregne en Million 2) Anlæget af en Nød- og Tilflugts- havn for det nordlige Kattegat og Skage- rak have vi søgt at paavise vilde finde fin heldigste Plads ved Skagen*), og vi beregne hertil 8 Millioner å, som for- højes med 2 Millioner**), faafremt Havnen ved et Jernbaneanlæg indlemmes i Jern- vejsnættet. 3) Imellem Skagen og Thyborøn vilde vi finde det højst ønskeligt, om der anlag- des et Par mindre Havne, tjenende Fiste- riformaal og den lokale Trafik paa Norge. Som Punkter, hvorimellem der kunde væl- ges, skulle vi nævne: Hirtshals, Lønstrup, Blokhus, Sandnæshage, Vixø og Klitmøl- ler, og til 2 saadanne Havne, der kun behøve et mindre Vandareal og en Dybde af 10—12 Fod, beregne vi 2 Millioner J^ 4) Ved Thyborøn vil der være at an- lægge en føifte Klasses Havn, tjenlig til saa vel Tilflugts- som Trafikhavn, tilgæn- gelig for selv større Skibe paa denne Rute, og i Forbindelse hermed en Kanalisering af Limfjorden, hvilke Arbejder efter de foreliggende Beregninger vil koste omtrent 11 Vi Million, der — under den lidet sandsynlige Forudsætning, at de tilbage- staaende Kystsikringsarbejder ikke tilende- bringes — maa forhøjes med endnu 3Vr Million, saa hele Udgiften eventuelt kunde stige til 15 Millioner J^ 5) Ringkjøbing Fjord vil være at give et nyt Udløb, i hvilket der samtidig dannes en mindre Havn, særlig beregnet paa Fiske- fartøjer, men ogsaa tilgængelig for norske Slupper, der besørge den lokale Trælast- trafik, og for hollandske Everter. I For- bindelse hermed udføres en delvis Kanali- sering af Fjorden og Skjern Aa, saa der *) Skulde nøjere Undersøgelser mob Formod- ning vise Uoverkomnieligheden af et Havne- anlæg ved Skagen, da vælge vi ubetinget Hietsholmene og overføre de 10 Millio- ner Hertil. **) Skagboerne synes, uafhængig af Havnean- læget, at have et ligesaa billigt Krav paa at faa en Jernbane, som andre af Landets Indbyggere, og vi regne derfor Udgifterne hertil tun pro rata for Havnen.