Jyske Havnespørgsmaal

34 bliver en for mindre Fartojer sejlbar For- bindelse nied den inde i Landet liggende Jernbanestalion Skjern. Der foreligger alt hertil et fuldt udarbeidet Projekt, der er under Overvejelse hos vedkommende Av- toriteier, og hvis Overstagssum er 1,200,000 «^ ; men vi foretrække at beregne IV2 Million. Alle de Her kortelig angivne Projekter, ved hvis Gjennemforelfe den Havnelofc Kyst- strækning til stor Velsignelse for de So- farende og for de Paagjældende Egne vilde komme til sin Ret, ville medfore en Be- kostning af omtrent 24 Millioner, beregnet alene for sig, medens der vil kræves endnu 5 a 6 Millioner mere, saafremt Udforelsen skal belastes med en Del af Udgifterne til Jernbaneanlæg og Kystsikringsarbejder. Lad os imidlertid regne med det Hojeste Be- lob, afrundet op ad til 30 Millioner «^2 Mange ville vistnok mene, at det er en uhyre Sum, at alene dens Storrelse er nok til at banlyse enhver Tanke om Gjen- nemforelsen af slige Projekter, og selv de, der indse disses indgribende Betydning, ville maaste ænsteligt sporge: Hvorledes stulde vel vort lille Land faa Raad til at udfore saa kostbare Arbejder? Vi skulle ikke nægte, at 30 Millioner er en stor Sum, men uoverkommelig stor synes den os rig- tignok paa ingen Maade at være. Man maa nemlig for det Forste erindre, at Pro- jekternes Udforelse mindst vil medtage et Tidsrum af 10 Aar, og, fordelt paa disse, vilde det kun blive en aarlig Udgift af ca. 3 Millioner, eller med andre Ord omtrent et lignende Belob, som vort aarlige Over- skud. Nu vide vi meget vel, at der ingen positiv Sikkerhed haves for, at dette Over- skud fremtidigen vil blive saa stort, og vi vide ogsaa, at selv om saa var, ja selv om det skulde blive storre, saa vilde der dog fra andre Sider blive stillet saadanne Krav til dette Overskud, at det sikkert ikke vil nytte vore Planer synderligt; men vi Have kun henvist til dette Faktum for ret tyde- lig at betegne den Lethed, hvormed vore Finanser, naar bare Villien var tilstede, kunde bære Udgiften. Gaa vi nu ud fra, at vort aarlige Overskud vil faa en ganske anden Anvendelse, og vi holde nu en Gang mest af at have fast Grund under Fodderne, saa maa man ikke glemme, at der er andre Maader, Hvorpaa Pengene kunne skaffes til Veje. Vi ville end ikke opholde os ved den meget nærliggende, at vi simpelthen søgte til vort store Reservefond og vore urimelig store andre Beholdninger; thi ogsaa disse kunne med stor Sandsynlighed forud- sættes at være ophobede til ganske andre Ojemed Nej, der er en anden og meget ligefrem og af Alle vel kjendt Vej, ad hvilken man fasr de Penge, man virkelig Har Brug for, nemlig ved Laan. Og der er vel ikke en Eneste, der tvivler om, at vor Kredit er saa god, eller om, at det overfyldte Pengemarked er saa rigeligt, at Laanet let kan faas og til billige Betin- gelser. Men nu er det vel saa, at Mange ikke ville synes godt om denne Vej; de ville finde det letsindigt at stifte Gjæld uden den mest tvingende Nødvendighed. Andre ville finde det lidet ærefuldt at ud- fore store Foretagender for laante Penge, og atter Andre ville være betænkelige ved at paabyrde Efterkommerne en Del af Ud- gifterne ved de Arbejder, vi udfore, men som disse rigtignok ogsaa komme til at hoste den fulde Nytte af. Alle disse Betænkeligheder, og vistnok mange flere til, vide vi saa godt ville rejse sig fra alle Kanter, men vi have nu en Gang eu ubetvingelig Tro Paa Exemplets Magt, og vi haabe med et Slag at kunne rydde dem alle bort, ved atter at Henvise til Frankrigs Exempel. Dette Land, hvis Rigdom, hvis umaadelige Hjælpekilder er i Alles Mund, er Gjenstand for en aldrig endende Beundring, om hvis i en utrolig Grad stigende Statsindtægter og 0111 hvis storartede Skattelettelser vore Blade Dag ud og Dag ind have saa travlt med at fortælle os — hvad har bette Land gjort, og gjort i den allerseneste Tid? Det Har uden Betænkeligheder stiftet et Laan i sidste Vinter paa 1 Milliard, der skal anvendes til offentlige Arbejder og for en væsentlig Del til Forbedring af Havne og Udvikling af Vandveje. Naar det rige, det mægtige Frankrig finder Regning ved til offentlige Ar- bejder at laane 1000 Millioner, skulde der mon da være noget saa Forfærdeligt i, om det lille Danmark laante 30 Millioner i lignende Ojemed ? Vi antage ikke, at Nogen vil vove en saadan Paastand, og Indvendingerne ville for saa vidt være magtesløse, men de ere blot skudte til Side, de ville snart rejse sig under en anden Form. Helst vilde de na- turligvis antage den saa meget yndede, at udkaste Tvivl om Muligheden af Projek- ternes praktiske Gjennemforlighed; da denne Vej imidlertid er lige saa grundig spærret ved vore tidligere anførte og udførlig be- grundede Exempler fra andre Lande, sær-