Jyske Havnespørgsmaal

36 hed, paa Grund af dens inderlige Forbin- delse med den kanaliserede Limsjord, der bugter sig tværs igjennem Jylland, og paa Grund af de mange Jernbaneliner, der baade fra Syd og Nord give endog fjærnt liggende Egne en let Adgang til snart en, snart en anden Limsjordshavn, er det ikke en mer eller mindre indskrænket Egns lokale Interesser, der ere særlig lodtagne i Fore- tagendet, men en meget stor Del af Hele Jylland. Et andet Hovedpunkt, Hvorpaa der ogsaa maa lægges en særlig Vægt, er : om disse lokale Interesser virkelig ere store, eller om de, Hvorvel de omfatte mange Egne, dog ikke kunne siges at være betyde- lige. Vi tor af Grunde, vi for have nævnt, ikke underkaste Spørgsmaalet en altfor ind- gaaende Droftelse, men nogle ikke ganske korte Antydninger ville vistnok dog være nødvendige. Ingen, der har et større Overblik over Forholdene, vil betvivle, at der ester al Rimelighed forestaar Agerbruget svære Tider; den amerikanske Konkurrence rykker os med hvert Aar nærmere paa Livet, let er ikke blot den næsten uberegnelige Til- tagen i den amerikanske Produktion af Landboprodukter, vi Have at frygte, men de lige saa utrolige Forbedringer og Let- telser i Transporten af denne Massepro-| duktion maa vi ængstes endnu mere over; thi hvad der hidtil har reddet os, er den lange, den farlige og den kostbare Trans- port, som de amerikanske Produkter maatte bære sremsor vore, der frembragtes saa meget nærmere Verdensmarkedet, og vi kunde en rum Tid og med Rette trøste os med, at Partiet stod saa omtrent lige; thi havde Amerikanerne end kun en liden Jordrente at svare imod vor forholdsvis meget høje, saa opvejedes denne Fordel fuldtud ved den høje Arbejdsløn og de store Transportomkostninger. Begge Trøste- grunde ere imidlertid i Færd med at for- svinde, ja den første er maaske alt fuld- stændig forsvundet ved den stærkt tiltagende Indvandring og ved en udstrakt Anvendelse as alle mulige Slags Agerbrugs-Maskiner. Transporten af de amerikanske Landbopro- dukter til de europæiske Markeder er vel endnu dyrere og vanskeligere end den, vore Produkter ere underkastede, men Forskjellen bliver med hvert Aar mindre. Vandvejene udvikles og forøges, nye Jernbanelinier opstaa, Konkurrencen mellem disse Trans- portveje drives i selve Amerika til den yderste Spidse. Store og hensigtsmæssigt indrettede Dampere, Hele Flaader, bygges, for paa ben billigste, bedste og Hurtigste Maade at føre den amerikanske Overflod*) over Atlanterhavet. Her er det Felt, Hvor vi maa optage Kampen, hvis vi ikke skulle ligge under. Ogsaa vi maa soge at for- mindske vore Transportomkostninger; men Have vi gjort det, og i saa Fald med Hvilket Udbytte? Vi ville ganske rolig overlade den praktiske Landmand at besvare Sporgs- maalet, og ærlig sige os, Hvormeget fætre Omkostninger han nu har paa en Stud, en Drittel Smør osv., som han afsender til England, end han havde for 10 Aar siden. Vi ville vistnok komme til at vente længe paa Svar. Men — kan man sige — Hvad gjor det, om ogsaa vore Transportomkost- ninger ere lidt høje, vort Landbrug bestn- ler sig jo dog i en blomstrende Tilstand, man har saa længe brugt denne amerikanske Konkurrence til at male Fanden paa Væg- gen, at man saa smaat begynder at be- handle den med et overlegent Smil, naar den bringes paa Tale. Dette Smil vil desværre ikke saa Lov til at forskjonne vore Landmænds Ansigter ret længe, hvis man vedblivende lægger Hænderne i Skjødet og lader Forholdene rolig udvikle sig. Det er ikke nogen Spaadom, hvormed vi — i en eller anden god Hensigt — ville indjage Folk en gavnlig og ufarlig Skræk, men det er desværre en sørgelig Sandhed, der maa lomme, med logisk Konsekvens vil komme. Eller er der maaske Nogen, der tør vove at tro, at de Virkninger af den amerikanske Konkurrence, hvorunder vore Nabostater mod Syd og Vest lide saa haardt, ikke ) At Her er Tale om virkelig Overflod og tilmed om en for os i en forfærdende Grad stigende Overflod, derom ville nogle faa tørre Tal maaske give det bedste Be- greb. Alene et enefte amerikansk Marked Havde i 1880 en ugentlig Gjennemsnitstil- førfet af: 26,584 Stkr. Hornkvæg, 135,753 Stir. Svin og 6,473 Stkr. Faat, medens Udførslen i det Hele i 1879 kun var 135,720 levende Kreaturer; det vil deraf ses, hvorledes denne kan voxe i det næsten Uendelige, ligesom ben i de foregaaende 10 Aar er forøget med over 300 pCt., idet Udførslen i 1870 indskrænkede sig til 31,593 levende Kreaturer. En lignende Tilvæxt i de næste 10 Aar vilde i 1888 give en Udførsel af over V, Million. Vi ville springe Udførslen af Kornvarer, Flæsk, saltet og fersk Kjød og Ost over, for blot at nævne, at alene Udførslen af Smør til England i de sidste Aar er steget fra 2 Millioner til 39 Millioner Pnnd, alt* faa fordoblet 19 Gange, og da ben nucæ- renbe Probuktion alt beregnes til 1500 Millioner Pund, vil Udførslen endnu let kunne fordobles mange Gange.