Jyske Havnespørgsmaal

37 — selv med et meget betydeligt Afflag — ikke længer kunne udrede Forpagtnings- afgifterne. Har man glemt, at Agerbruget i Tyskland har følt sig saa lamflaaet, og at Klagerne bleve saa stærke, at Regeringen niaatte træde til og dels indfore en Be- skyttelsestold for Landbruget, dels love en Nedsættelse i de direkte Skatter, som der som her og overalt hviler tungest paa Jor- den? Maaske vil det heller ikke ganske Være undgaaet Opmærksomheden, at man i de allerseneste Dage i den belgiske lovgivende Forsamling i to hele Dage har forhandlet om Landbrugets trykkede Stilling, at der fremkom mange Opfordringer til Regerin- gen om at gribe til energiske Forholds- regler for at afhjælpe Ondet. Nogle raabte paa Beskyttelsestold, Andre paa Under- visnings- og Forsøgsanstalter, atter Andre paa Godstaxternes Nedsættelse paa Stats- banerne og paa Vandvejenes Udvikling osv. Kun derom vare Alle enige, at Noget maatte der gjores. Naar Tilstanden nu er saaledes i Lande, hvor Agerbruget staar saa Hoit som i Eng- land, Tyskland og Belgien, hvorledes skulde det saa være tænkeligt, at vort Agerbrug skulde blive uberørt, at ikke de samme Aar- sager ogsaa hos os skulde have de samme Virkninger? Man berolige sig endelig ikke med, at vi jo hidtil ikke Have mærket syn- derligt til dem; thi ligesom Fremskridtet er kommet senere til os, saaledes vil ogsaa Tilbagegangen komme lidt senere; men komme iima den, al den Stund vi Have Marked tilfælles med de tre Lande. Vi behøve næppe at drage Konklusionerne af disse Præmisser. Enhver tænkende Læser vil vide, at vi, for at kunne optage Kam- pen ined Ainerika, at vi, for at redde os fra de Kalamiteter, der have ramt andre agerdyrkende Lande, maa anspænde al vor Kraft paa at formindske vore Transport- omkostninger; thi derigjennem vil vor Pro- duktion blive lønnende, og er denne Be- tingelse tilstede, da vil atter selve Produk- tionen tiltage — tiltage i samme Grad, som den er lønnende. Hvorledes kunne vi imidlertid paa en rationel Maade formindske Transportoin- kostningerne? Sikkert nok kun paa een Maade: ved at benytte de korteste og bil- ligste Veje. Men for at kunne benytte disse maa de være i en brugbar Stand. Ingen vil være i Tvivl om, at den Vej, ad hvilken en meget stor Del af Jylland hurtigst og billigst kunde sende sine Produkter til Ver- densmarkedet, vilde være ad Limfjorden, naar denne ved Kanalisering var bragt til en for Dampskibsfarten paa England pas- sende Dybde, og naar Udløbet mod Vest var sikret ved formaalstjenlige Foranstalt- ninger, og det har derfor en ganske betyde- lig Interesse for hele Limfjords-Oplandet, at denne Vej blev aabnet. Dette vil vistnok ogsaa i al sin Al- mindelighed blive indrømmet, men man vil ligesaa sikkert tvivle om, at Interesserne ere saa store, at det for deres Skyld skulde kunne lønne sig at giøre et Udlæg paa 15 Millioner. En saadan Tvivl kunne vi ikke lade staa urokket; et lille Regnestykke — der forøvrigt langtfra tager Alt med — vil maaske snarest kunne give den fornødne Orientering. Vi have i tidligere Artikler angivet Størrelsen af Limfjordens Opland til ca. 50,000 Tdr. Hartkorn. Tænker niait sig nu dette Opland bragt i en di- rekte og hyppig Dampskibsforbindelse med Verdensmarkedet, hvorved disse Egnes be- tydelige Overskudsproduktion ikke alene vilde belastes med mindre Fragtudgifter, men en stor Deel af den endog indirekte vilde vinde Mere end den direkte Fragtbesparelse, nem- lig alle de Produkter, der baade i Vægt og Godhed tabe betydeligt ved at være længere under Vejs end højst nødvendigt, saasom: Fedekoæg, Smør, LEg og Fisk, og tænker man sig, at alle disse Ting, der hore til vore vigtigste Udførselsartikler, kunne, ved at føres ad den ny Vandvej, bespare en Trediedel af den Tid, de nu maa være under Vejs, vil man let se, at det saaledes besparede Svind, sammenlagt med den besparede Fragt, i høj Grad vilde for- øge Nettoudbyttet. Hvor Meget, er van- skeligt at sige, men vi regne vistnok meget ædrueligt, naar vi antage, at Værdien — under disse Forudsætninger — af de nævnte 50,000 Tdr. Hartkorn mindst vilde stige med 1000 j^ pr. Td., hvad der vilde repræsentere den smukke Sum af 50 Mill., fom jo vilde balancere godt med de 15 Millioners Udgift til Vandvejens Istand- sættelse. Vi holde ikke af, at vor Ansættelse af den forudsatte Værdiforøgelse skal blive an- set for los og letsindig og derfor blive mod- taget med et medlidende, tvivlende Skul- dertræk. Man vil derfor undskylde, at vi tilføje en ganske kort Begrundelse af vor Beregning. Den nuværende gjennemsnit- lige Værdi af de nævnte 50,000 Tdr. Hartkorn er sikkert ikke over 6000 å pr. Td. Hartkorn i Handel og Vandel, medens det er ikke mindre sikkert, at Prisen pr.