Jyske Havnespørgsmaal
År: 1881
Forlag: Jyllandsposten Bogtrykkeri
Sted: Aarhus
Sider: 45
UDK: 627.2-3
Særtryk af en Række Artikler, som have været optagne i Jyllandsposten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Td. Hartkorn i Egne, der cre bedre be-
liggende for Afsætningen af deres Produk-
ter, gjennemsnitlig er niindst 8009 ^
Det vil derfor næppe kunne anses for no-
gen sangvinsk Beregning, naar vi — under
Forudsætning af, at Afsætningsforholdene
for de ovennævnte 50,000 Tdr. Hartkorn
forbedredes saaledes, at de omtrent bleve
de bedste i hele Landet — have ansat
hver Td. Hartkorn til en Mellenipris af
7000
Af de 3 Hovedsider, hvorfra Thybo-
ronprojektets Betydning maatte betragtes,
Have vi nu draget de 2 frem og paavist,
at set fra disse Standpunkter vilde Pro-
jektets Udførelse medføre saadanne Goder,
at det betydelige Pengeudlæg, font Hertil
vilde kræves, maatte anses for vel anvendt;
men endnu staar en Omtale af den tredie
Hovedside tilbage, nemlig: Foretagendets
Betydning for hele Landet. Man vil
forhaabentlig ikke misforstaa os, soni
om vi mente, at de foran nævnte Goder
ikke ogsaa skulde Have deres — endog
meget store — Betydning for Hele Landet;
thi det har naturligvis aldrig kunnet falde
os ind. Vor Mening har kun været, at
Foretagendets Formaal vare trende: et af
mere ideel, et andet af mere lokal og et
tredie af mere almindelig Natur, men at
de alle faldt sammen i et eneste stort, det:
at fremme vort Lands Opkonist. Idet
vi nu gaa over til en Betragtning af de
for Landet i sin Almindelighed indgribende
Virkninger, som Projektets Gjennemforelse
vilde udøve, kan det ikke være skjult for
os, at vi begive os ind paa et Omraade,
der er altfor stort til her at kunne blive
Gjenstand for en udtømmende Behandling,
og vi forudskikke derfor den Bemærkning,
at det mere er Antydninger, vi agte at
give, og allerede disse ville til vor Bekla-
gelse blive vidtløftige nok, da selve disses
Natur fordrer en vis Argumentation, uden
hvilken de let vilde tage sig ud som løse
Paastande.
Soin Læseren vil mindes, have vi i
Indledningen til disse asslnttende Artikler
temmelig udførlig udtalt os om vor Skibs-
fart, om dens Stilling i Forhold til andre
Nordsøstaters, om de sandsynlige Aarsager
til dens Underlegenhed og om Vigtigheden
af en blomstrende Skibsfart. Støttende
os paa disse med statistiske Data begrundede
Udviklinger tro vi, under Henvisning til
dem, her strax at turde gaa ud fra som
noget Givet, at en af vor Tids og vort
Lands store Opgaver i materiel Retning
maa være vor Skibsfarts Fremme.
Heri ville vi formentlig heller ikke niøde
synderlig Modsigelse, thi de Fleste Have
dog mere end cn Anelse om Skibsfartens
uhyre Indflydelse paa næsten alle Nærings-
veje, hvad der ogsaa i den seneste Tid har
givet sig et tydeligt Vidnesbyrd i den Be-
vægelse, der i mange Kredse har rejst sig
for ad Lovgivningsvejen at komme vor
Skibsfart til Hjælp. Derimod frygte vi
meget for, at Enigheden brister, saa snart
der bliver Tale om, ved hvilke positive
Midler vor Skibsfart da bedst kan hæves
op til den Rang, som den i Følge vort
Lands Beliggenhed, Indbyggerantal, Pro-
duktionsevne og Kapital burde indtage.
Vi tro nemlig — og det med Over-
bevisningens fulde Styrke — at vor
Skibsfarts forholdsvise Ringhed for en
væsentlig Del skyldes den storartede Man-
gel paa Havne netop ved de Kyster, der
ligge nærmest og bekvemmest ved vore
største og bedste Farvande, og vi have alt
tidligere søgt at begrunde denne vor Tro,
idet vi som et af Beviserne herfor med Stati-
stikens Hjælp have paavist, hvorledes den paa-
gjældeude Provins' (Jylland) Mangel Paa
Havne stod i det nojeste Forhold tit dens
sørgelige Mangel paa ligelig Delagtighed
i vor Skibsfart. At Bevisets Rigtighed
vil blive antastet, anse vi for en Selvfølge,
og vi have alt paa Forhaand indrømmet,
at der ved Siden af den fremhævede Havne-
mangcl ogsaa kunde være og var andre
medvirkende Grunde; men med denne Ind-
rømmelse fastholde vi Bevisets principielle
Rigtighed, og vi cre beredte til, ligesom
ved et Regnestykke, at gjore en Prøve paa
det ved at veude det om. Vor Paastand
gik ud paa, at hvor der manglede en let
og rigelig Adgang til Havet, der manglede
den vigtigste Betingelse for en livlig Skibs-
fart, og vi beviste med Tal, at dette var
Tilfældet for Jyllands Vedkommende. Nu
gjælder det om at bevise, at hvor der er
en let Adgang til Havet, der er der ogsaa
en livlig Skibsfart. Kunne vi det, vil
man ikke saa ganske let kunne rokke vor
Paastand, og vi tro at være i Stand der-
til ved blot flygtig at nævne nogle Ex
empler. Blandt disse skulle vi end ikke
anføre det mest fremtrædende (Kjøbenhavn),
fordi der Her er saa mange andre Momen-
ter til Stede, men Enhver vil vide, at
Fremkomsten af de store Rhederier i Hel-
singør, i Svendborg, Paa Wrø, i Aarhns
og paa Fanø staar i ben uløseligste For-
! bindelse med disse Steders enten gode