ForsideBøgerJyske Havnespørgsmaal

Jyske Havnespørgsmaal

Havneanlæg Jylland

År: 1881

Forlag: Jyllandsposten Bogtrykkeri

Sted: Aarhus

Sider: 45

UDK: 627.2-3

Særtryk af en Række Artikler, som have været optagne i Jyllandsposten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
38 Td. Hartkorn i Egne, der cre bedre be- liggende for Afsætningen af deres Produk- ter, gjennemsnitlig er niindst 8009 ^ Det vil derfor næppe kunne anses for no- gen sangvinsk Beregning, naar vi — under Forudsætning af, at Afsætningsforholdene for de ovennævnte 50,000 Tdr. Hartkorn forbedredes saaledes, at de omtrent bleve de bedste i hele Landet — have ansat hver Td. Hartkorn til en Mellenipris af 7000 Af de 3 Hovedsider, hvorfra Thybo- ronprojektets Betydning maatte betragtes, Have vi nu draget de 2 frem og paavist, at set fra disse Standpunkter vilde Pro- jektets Udførelse medføre saadanne Goder, at det betydelige Pengeudlæg, font Hertil vilde kræves, maatte anses for vel anvendt; men endnu staar en Omtale af den tredie Hovedside tilbage, nemlig: Foretagendets Betydning for hele Landet. Man vil forhaabentlig ikke misforstaa os, soni om vi mente, at de foran nævnte Goder ikke ogsaa skulde Have deres — endog meget store — Betydning for Hele Landet; thi det har naturligvis aldrig kunnet falde os ind. Vor Mening har kun været, at Foretagendets Formaal vare trende: et af mere ideel, et andet af mere lokal og et tredie af mere almindelig Natur, men at de alle faldt sammen i et eneste stort, det: at fremme vort Lands Opkonist. Idet vi nu gaa over til en Betragtning af de for Landet i sin Almindelighed indgribende Virkninger, som Projektets Gjennemforelse vilde udøve, kan det ikke være skjult for os, at vi begive os ind paa et Omraade, der er altfor stort til her at kunne blive Gjenstand for en udtømmende Behandling, og vi forudskikke derfor den Bemærkning, at det mere er Antydninger, vi agte at give, og allerede disse ville til vor Bekla- gelse blive vidtløftige nok, da selve disses Natur fordrer en vis Argumentation, uden hvilken de let vilde tage sig ud som løse Paastande. Soin Læseren vil mindes, have vi i Indledningen til disse asslnttende Artikler temmelig udførlig udtalt os om vor Skibs- fart, om dens Stilling i Forhold til andre Nordsøstaters, om de sandsynlige Aarsager til dens Underlegenhed og om Vigtigheden af en blomstrende Skibsfart. Støttende os paa disse med statistiske Data begrundede Udviklinger tro vi, under Henvisning til dem, her strax at turde gaa ud fra som noget Givet, at en af vor Tids og vort Lands store Opgaver i materiel Retning maa være vor Skibsfarts Fremme. Heri ville vi formentlig heller ikke niøde synderlig Modsigelse, thi de Fleste Have dog mere end cn Anelse om Skibsfartens uhyre Indflydelse paa næsten alle Nærings- veje, hvad der ogsaa i den seneste Tid har givet sig et tydeligt Vidnesbyrd i den Be- vægelse, der i mange Kredse har rejst sig for ad Lovgivningsvejen at komme vor Skibsfart til Hjælp. Derimod frygte vi meget for, at Enigheden brister, saa snart der bliver Tale om, ved hvilke positive Midler vor Skibsfart da bedst kan hæves op til den Rang, som den i Følge vort Lands Beliggenhed, Indbyggerantal, Pro- duktionsevne og Kapital burde indtage. Vi tro nemlig — og det med Over- bevisningens fulde Styrke — at vor Skibsfarts forholdsvise Ringhed for en væsentlig Del skyldes den storartede Man- gel paa Havne netop ved de Kyster, der ligge nærmest og bekvemmest ved vore største og bedste Farvande, og vi have alt tidligere søgt at begrunde denne vor Tro, idet vi som et af Beviserne herfor med Stati- stikens Hjælp have paavist, hvorledes den paa- gjældeude Provins' (Jylland) Mangel Paa Havne stod i det nojeste Forhold tit dens sørgelige Mangel paa ligelig Delagtighed i vor Skibsfart. At Bevisets Rigtighed vil blive antastet, anse vi for en Selvfølge, og vi have alt paa Forhaand indrømmet, at der ved Siden af den fremhævede Havne- mangcl ogsaa kunde være og var andre medvirkende Grunde; men med denne Ind- rømmelse fastholde vi Bevisets principielle Rigtighed, og vi cre beredte til, ligesom ved et Regnestykke, at gjore en Prøve paa det ved at veude det om. Vor Paastand gik ud paa, at hvor der manglede en let og rigelig Adgang til Havet, der manglede den vigtigste Betingelse for en livlig Skibs- fart, og vi beviste med Tal, at dette var Tilfældet for Jyllands Vedkommende. Nu gjælder det om at bevise, at hvor der er en let Adgang til Havet, der er der ogsaa en livlig Skibsfart. Kunne vi det, vil man ikke saa ganske let kunne rokke vor Paastand, og vi tro at være i Stand der- til ved blot flygtig at nævne nogle Ex empler. Blandt disse skulle vi end ikke anføre det mest fremtrædende (Kjøbenhavn), fordi der Her er saa mange andre Momen- ter til Stede, men Enhver vil vide, at Fremkomsten af de store Rhederier i Hel- singør, i Svendborg, Paa Wrø, i Aarhns og paa Fanø staar i ben uløseligste For- ! bindelse med disse Steders enten gode